Kirken er opført i anden halvdel af 1100-tallet med skib, kor og apsis med indgange til skibet fra både nord og syd.
I senmiddelalderen blev der bygget et våbenhus foran syddøren, og i 1440’erne fik skibet to krydshvælv og koret et. I samme periode eller lidt senere begyndte man at bygge et tårn, som aldrig blev færdigt. Den nederste del af det påtænkte tårn kom da til at indgå i skibet som en vestforlængelse. Soklen i vestforlængelsen er kraftigere end i resten af kirken. Hvælvet i vestforlængelsen er anderledes end i resten af kirken. Det tyder på, at det er yngre. I senmiddelalderen blev der indsat en præstedør i korets sydvæg. Det kan stadig ses i form af en niche bag skriftestolen i korets sydvestlige hjørne.
Korsarmen mod nord er fra 1691. Apsis blev nedrevet 1734, og et nyt kor blev opført øst for det gamle kor. 1871 blev våbenhuset revet ned og den sydlige korsarm opført.
Tegning af kirken 1781-1794. Der var ingen vinduer i nordsiden, nederste billede. Collectio Rönbeckiana.
Klanghuset er dendrodateret til 1490’erne. Det er en avanceret tømmerkonstruktion med bræddebeklædte vægge. Lignende klanghuse fra samme periode findes også i Nørre Melby – Norra Mellby og Pederstrup – Perstorp.
Karlson, Torsten 2003, s. 3-11, 24-29.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Brunæstæthæ 1307, Brunstathæ 1371, Brunestada 1388, Brunstathe 1405, Brønestade 1447, 1466, Brønitzstæ 1490, Brøndessløff 1502, Brønsløff 1502, Brønnestadh 1512, Brønnested 1570, Brønnestedt 1584, Brønnestad 1584, 1594, 1598, Brønnested 1609, Brønnestad 1612, Brønnested 1617, 1618, 1626, Brønnestad 1626, 1627, Brønnested 1627, 1635, Brønnestad 1638, Brønnested 1640, 1642, 1648.
Brönesta 1675, Brönnestadh 1680, Brönnestedt 1682, Brunnesta 1684, Bronnestad 1713, Brönnestad 1726, Brunnestad 1734, Brönestad 1738, 1745, 1748, Brönnestad 1754, Brunnestad 1783, Brönnesta 1812, Brönnestad 1815, 1825, 1841, 1874, 1895, 1909.
Skib #
Triumfbuen har fint profilerede kragsten.
Kor #
Der er fundet en stenblok med et relikviegemme med fals. Det er uklart, hvilket alter det stammer fra. Stenen har været anvendt som sokkelsten i klokkestablen.
Antemensalet har rundbuer og kannelerede og forgyldte pilastre fra 1600-tallet.
Altertavlen er udført af Johan Ullberg 1766. Alterbilledet er en kopi et maleri af Carl Bloch.
Karlson, Torsten 2003, s. 33-34.
Karlsson 2015, s. 365-366.
Bebyggelseregistret
Døbefont #
Døbefonten hører til Dagstrupgruppen. Den har en tovstav over palmetteborten og en dobbelt tovstav under.
Foden er rund og har et firsidet afløbshul.
Døbefonten har været bemalet, og der er stadig farvespor.
Tynell 1913-1921, s. 38.
Rydbeck, M. 1936, s. 305.
Haastrup 1993, s. 22.
Karlson, Torsten 2003, s. 40-41.
Prædikestol #
Kirken fik sin første prædikestol 1588. Den findes ikke mere. Ifølge et dokument fra godsarkivet på Hofdal slot dateret 1685 havde den fire felter hver med en indskrift eller et adeligt våben. Våbenskjoldene var Sivert Grubbes mødrene og fædrene våben. Et felt havde indskriften: ”Trvgotvs Magni pastor anno 1588”. Det er en latinisering af Trued Mogensens navn. På et andet felt stod der: ”IHS ecclesia sanctæ Mariæ”. Heraf fremgår det, at kirken var indviet til Jomfru Maria.
Om præsten Trued Mogensen vides ikke andet end, at nævnes som præst ved kirken 1571, og at han døde 1595.
Den nuværende prædikestol er et værk af Johan Ullberg 1766.
Cawallin 1857, bd. 4, s. 335.
Karlson, Torsten 2003, s. 35-36.
Krucifix #
Krucifix fra første halvdel af 1400-tallet.
Hovedet er drejet mod højre. Tornekronen har et bredt bånd. Armene er diagonalt udstrakte med blodårer og sener. Hænderne er åbne med bøjede fingre. Sidesåret er ikke skåret, men stammer fra en senere bemaling. Lændeklædet hænger tværs over og er bundet i højre side. Højre fod er lagt ind over venstre.
Korset er sekundært.
Et lignende krucifix findes i Fjelkinge kirke.
Liepe 1995, s. 128.
Liepe 1995-2, s. 248-249.
Karlson, Torsten 2003, s. 41.
Kalkmalerier #
Ved en større restaurering af kirken i 1935 blev man for første gang klar over, at der var kalkmalerier, men først i 1980 begyndte arbejdet med afdækning. Kalkmalerierne findes i det oprindelige korhvælv samt i skibets to ældste hvælv. Alle hvælv er krydshvælv. I koret er der fremstillet syv hellige personer, mens billederne i skibet har fortællende karakter. Dertil kommer yderligere fortællende billeder i sviklerne og nederst i sviklerne vrængemasker.
Da kirken i middelalderen var indviet til Jomfru Maria og stadig kaldes ”Mariakyrkan i Brönnestad”, kan det ikke undre, at Maria har fået en central placering i motiverne.
Billederne er malet i den skønne stil, som har sine rødder i Burgund omkring år 1400. De er beslægtet med kalkmalerierne i Vester Sallerup især hvad angår måden at tegne på. På den baggrund dateres de til 1440’erne.
De er ikke tilskrevet noget etableret værksted. Her vil betegnelsen Brønnestedværkstedet blive anvendt.
Kor #
Øst er til venstre i billedet.
Østkappe #
Motivet i østkappen er Maria Lactans, den diegivende Maria. Hun sidder ikke på en tronstol, og hun bærer ikke krone. Det er altså ikke Maria som himmeldronning. Hun er iført en lang dragt og en kappe og bærer konetørklæde. Det får Torkel Eriksson til at anføre, at det er en helt almindelig kvinde, man ser, som giver sit barn bryst. Helt almindelig er hun dog ikke, idet hun har glorie. Barnet har korsglorie. Han sidder med noget i højre hånd, som kan være jordkuglen. Med venstre hån tager han fat i en frugt, der sidder på en gren, som moderen rækker ham.
I sviklerne sidder to musicerene skikkelser. Den ene spiller fedel, mens den anden, der har vinger som en engel, spiller på et lutlignende instrument. Det lutagtige instrument har tydeligt markerede bånd, og englen spiller med et plekter. Det er såkaldte lavklingende instrumenter, der anvendes til lovprisning.
Sydkappe #
S. Catharina og S. Dorothea led begge martyrdøden som jomfruer. Derfor fremstilles de med den ugifte kvindes udslåede hår. De bærer begge en krone. Catharina bærer hjulet og sværdet, der er hendes attributter. Dorothea bærer en blomsterkurv og en blomsterstængel.
Der er ingen motiver i sviklerne.
Vestkappe #
To mandlige helgener. Mod syd står S. Olav med kongekrone og hellebard. Mod nord ses S. Laurentius med rist og i den anden hånd en bog.
Der er ingen motiver i sviklerne.
Nordkappe #
To kvindelige helgener. Den vestlige bærer en lang rød dragt og et tørklæde. Hendes attribut er en kirkebygning. Det er højst sandsynligt S. Gertrud. Den østlige holder et blækhus i venstre hånd og en pen i højre. Det er S. Birgitta.
Der er ingen motiver i sviklerne.
Skibet 1. fag #
Set fra vest mod øst.
Motiverne i skibets første fag er lidelseshistorien med en usædvanlig disposition af motiverne. Fortællerækkefølgen begynder med Nadveren i vestkappens nordlige svikkel og følger herefter de små billeder i sviklerne for at slutte med de store billeder i kapperne: Piskningen, Tornekroningen, Korsbæringen og Gravlægningen.
Korsfæstelsen er ikke repræsenteret, hvilket er påfaldende. Torkel Eriksson antager, at motivet har været andetsteds i kirken eventuelt på nordvæggen i dette fag. Alternativt kan maleren have tænkt, at korsfæstelsen allerede er repræsenteret ved korbuekrucifixet, som er samtidigt med kalkmalerierne, og er det krucifix, som stadig findes i kirken.
Sydkappe #
Piskningen. Kristus står bundet til marterpælen i billedets centrum. To bødler med to hjælpere udførrer deres arbejde med stor dramatik. Bødlen til højre lægger stor kraft i at svinge riset. Den anden bøddel svinger en pisk, mens han holder et ris den anden hånd. Hjælperne strammer rebet om Jesu fødder.
Svikkel mod øst: Forhøret hos Hannas. Billedet kan ikke ses på grund af lydhimlen.
Svikkel mod vest: Forhøret hos Kajfas.
Vestkappe #
Tornekroningen. Jesus sidder på en bænk, mens bødlerne strammer tornekronen til med to stænger.
Svikkel mod syd: Forhøret hos Pilatus.
Svikkel mod nord: Nadveren. Judas er let genkendelig, idet han ses i profil og er uden glorie.
Nordkappe #
Korsbæringen. Jesus segner under vægten af korset, som er T-formet. Bag ham går Simon af Kyrene klædt som en 1400-tals bonde. Soldaten er også iklædt en 1400-tals rustning.
Svikkel mod vest: Judas får sine penge.
Svikkel mod øst: Billedet er ødelagt.
Nederst i den vestlige svikkel og i vestkappens nordlige svikkel: To vrængemasker.
Østkappe #
Gravlægningen. Bag graven ses to af de sørgende kvinder. Til højre ses en mand, som enten er Josef af Arimatæa eller Nikodemus.
Svikkel mod nord: Billedet er gået tabt.
Svikkel mod syd: Forhøret i ypperstepræstens gård og Peters fornægtelse.
Skibet 2. fag #
Hvælvet set fra øst mod vest.
Billederne i skibets andet fag skildrer Jesu Barnbomshistorie med hovedbegivenhederne i kapperne og delfortællinger i sviklerne. I alle svikler er der vrængemasker und delfortællingerne.
Vestkappe #
Mariæ Bebudelse. Da englen Gabriel kommer ind til Maria, læser hun i en andagtsbog. Det almindelige er, at hun sidder ved en læsepult, men her holder hun bogen i hænderne. Englen holder i hånden et tekstbånd, hvor al tekst er forsvundet. Der har sikkert stået: ”Vær hilset, du benådede, Herren er med dig.” Eller på latin: ”Ave Maria, gracia plena, domine tecum”, Luk. 1,28. Midt i billedet står liljen i en vase.
Begge svikler: Fremstillingen i templet. I den sydlige svikkel står Maria og løfter barnet frem. Bag hende står en kvinde med en kurv med offergaver til templet. I den nordlige svikkel tager ypperstepræsten imod med tildækkede hænder. Ved hans side hænger en pung i hans bælte. Den anden bærer en jødehat og nøjes med at se til.
Nordkappe #
Besøgelsen. Elisabeth står i døråbningen og tager imod Maria. Maria har udslået hår og glorie. Bag hende står en lidt blegnet tjenerinde med en vandflaske, der hænger i stav over skulderen.
Svikkel mod vest: Den hellige familie. Maria syr tøj til barnet, mens Josef lærer barnet at gå i et trehjulet gangstativ.
Svikkel mod øst: Barnemordet i Betlehem som kontrast til familieidyllen i den foregående svikkel. Som den der gav ordren ses kong Herodes sidde og kigge på, mens en soldat i rustning griber fat i et barn og gør sit job.
Østkappe #
Jesu Fødsel. Barnet er svøbt og ligger i krybben midt i billedet. Længst til højre sidder en træt Josef og støtter hovedet på sin hånd. Han vender ryggen til barselssengen, hvor Maria sidder med en skål mad, som hun spiser med en ske. Bag hende er to puder sirligt anbragt. Bag sengen står en kvinde med en tallerken med to fisk.
Svikkel mod nord: Flugten til Ægypten. Mara sidder med barnet på et æsel, mens Josef driver det fremad med tømmen i den ene hånd og en pisk i den anden.
Svikkel mod syd: 1. del af legenden om det hurtigtvoksende sædekorn. To soldater i rustning og med våben er sendt ud for at gøre barnemordet færdigt. Fortællingen fortsætter i næste svikkel.
Sydkappe #
Kongernes Tilbedelse. Til højre i billedet sidder Maria med barnet, som hun holder frem. Hun har nu fået krone på hovedet som himmeldronningen. Den gamle Kasper knæler for barnet, idet hans krone ligger på gulvet. Han overrækker sin gave til barnet. Gaven er en kalk. Bag ham står Melchior. En page knæler for ham med huen i hånden. Bagerst står Baltasar, der som den yngste må vente til sidst.
Svikkel mod øst: 2. del af legenden om det hurtigtvoksende sædekorn. Bondeparret er i færd med at høste. Da soldaterne spørger, om de har set en lille familie drage forbi, svarer de: ”Ja, da dette korn blev sået,” hvorefter soldaterne vender om med uforrettet sag. Men i virkeligheden havde den hellige familie netop passeret dem, men på grund af et under voksede det nysåede korn så hurtigt, at det kunne høstes samme dag.
Svikkel mod vest: Badevandsmiraklet. Maria sidder til højre på en taburet med Jesusbarnet på skødet. Hand er svøbt i et badehåndklæde. Overfor hende sidder en kvinde, og sammen bader de et andet barn. Ifølge legenden, som findes i det apokryfe evangelium, det arabiske barndomsevangelium, havde det vand, som Jesusbarnet havde badet i, undergørende virkning.
Eriksson 1982, s. 3-19.
Møller 1996, s. 53-54.
Skriftestol #
I koret står en skriftestol med årstallet 1672, men som kan være ældre. Forsiden er åben. Den har et sæde, der kan løftes, samt et baldakinagtigt tag. Øverst på de to sider er der tralværk.
Inde i skriftestolen findes en malet indskrift:
Ære vare Gud i det høie. Anno 1672.
Der altertafflen stafferedis, sampt skrifftestolen oc deinens
Stoel, daa vaar Jens bring sognepræst, oc Anders Suendsøn
I Elestorp, oc Olle Suendsøn i Tormest: Kirckevergere.
Karlson, Torsten 2003, s. 35-36.
Epitafier #
Jens Laurensen #
Epitafiet består af en enkel arkitektur med et stort billde, der flankeres af to fritstående søjler, der hviler på to konsoller. Foroven afsluttes det af et gavlstykke, der hviler på et bjælkelag med gesims. På gesimsen står der:
Jesu Christi Guds Søns blod giør os rene af alle Synder.
Billedet viser Jens Laurensen med sine tre sønner på den ene side af et højt krucifix og på den anden side ses hans to koner, tre døtre og et svøbelsesbarn. Ifølge teksten var der otte børn. Alle kvinderne bærer opskårshue. Han har pibekrave, sønnerne måske også. På fodstykket står der:
Her neden fore Ligger Begrauen hæderlig oc Vellærd Mand H. Jens Laurensøn barn fød i Torløse sogn som var Sogne Præst her paa steden 40 aar oc Prosuist i Gynge herred 13 aar oc Døde A: 1635 den 18 maij Ætatis 77 Med sine 2 hustroer Boil Ohlufsdatter barnfød i Lund. Med hinde levde hand i Ecteskab 17 aar oc aflede 8 Børn oc døde med det sidste Ao: 1615 den 18 Nou: Anden gang Hustro Bente Rasmus d: med hinde Lefde hand i ekteskab 5 aar uden børn oc døde A: 1624 den 7 April. Gud gifue de med alle Troende en glædelig opstandelse Amen 1634.
Jens Laurensen blev præst i sognet 1595 og provst i 1615: Provsteembedet sagde han ifølge Lunds Stifts Herdaminne op i 1625, hvilket ikke stemmer overens med oplysningen på epitafiet om, at han var provst i 13 år. Opsigelsen skyldtes dårligt helbred og dårlig hørelse. Ved en visitats i 1623 konstaterede biskoppen, at han udførte sit embede ordentligt, og menigheden udtrykte sin tilfredshed med ham.
Cawallin 1854-1858, bd. 4, s. 336.
Karlson 2003, s. 42.
Nicolai Lauridsen Hartmann #
Epitafiet består udelukkende af et familiebillede indrammet af en laurbærkrans og derunder en teksttavle. På teksttavlen står der (uden garanti for, at det er korrekt afskrevet):
Nicolaus L. Hartman natus Lundini Gothorum Paue L. H. Matre Rigitza Wilhelmi, Renatus die 28 nov Ao 1652. Donatus Pallio Ao. 1681, Pastor constitut Ecclesias in Iffvö et Kiaby, inde transmissus ad Ecclesias qvæ Deo in Brönnestadh et Matterödh colligant, uxorum duxit defuncti Antecessoris retictavidii cum piam et Pudicam Mariam Gemzæam natam Gemshöi denatam Ao susceptis cum illa 10 liberis Denatus post qvano… Crucis Correctionem die 10 April 1709 Sit anima in fasciculis viventium!!!
Nicolai Lauridsen Hartmann var født i Lund 1652. 1680 blev han kaldet til sognepræst i Ivø-Kieby, men ville ikke gifte sig med enken dér, hvorefter han 1681 blev overført til Brønnested og blev gift med enken der, Marna Gamzæus. Jens Mikkelsen til Hofdal, hvortil kirken lå, anbefalede, at hun blev konserveret, fordi 1. hun var af berømmelige forældre, der dog var døde, 2. havde et godt rygte, 3. var ung, og 4. havde ingen børn. Det fremgår af billedet, at de sammen fik 10 børn, hvoraf tre døde.
Camilla Luise Dahl og Jens Chr. V. Johansen anfører i deres artikel om klædedragten, at han bærer den svenske bladkrave, mens hun bærer dansk hovedbeklædning.
Cawallin 1854-1858, bd. 4, s. 337-338.
Dahl og Johansen 2017, s. 37.
Gravsten #
Under hele kirken med undtagelse af den sydlige korsarm er der murede gravrum eller løse kistser fra 17- og 1800-tallet. Den sidste begravelse fandt sted 1879.
Laurids Hansen og Kirstine Olufsdatter #
Hun døde 1622, mens hans dødsår ikke er kendt.
Stenen er opstillet op ad det sydlige tværskibs østmur.
Bjørn Steensen Laxmand og Margrete Knudsdatter #
Stenen er helt blankslidt.
Karlson, Torsten 2003, s. 55.
Klokker #
Den store klokke skal være støbt 1398, men blev omstøbt både 1725 og 1728. Klokkens historie fremgår af teksten på klokken:
Då iag först guten blef til Brönnestad sockne kyrkia
War iag treskippundz wickt och trettyo der till
War hörder med stor lust la discantz nöter spel
Mitt andra sång thet slapp mitt ui andra såret
At iag med första wict nu, tredje gång bliver tålck
Hielp gud at kling friskt för Brönnestadsz sockenfolck.
Pastores Ebbe Bring senior, Ollof Bring Ianior –
Warande kyrkio inspector Nicolaus Dalström.
Anno 1728 den 30 septembri
Ähr iag guten I Malmö af mäster Andreas Wtterholtz – nom 29.
Karlson, Torsten 2003, s. 30.
Karlson, Torstsen 2003, s. 30-32.