Halland: Faurås
Den romanske kirke bestod af skib og kor med apsis. Et våbenhus fra slutningen af middelalderen blev revet ned 1850 og erstattet af et foran vestindgangen. Kirken har haft senmiddelalderlige hvælv, som blev fjernet 1761. Da en ny kirke blev opført 1901-1903, blev den middelalderlige kirke nedrevet.
Efter en brand i 1932 blev den gamle kirkes træinventar tilbageført til den nye kirke.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 355.
Billeder af gamle kirke # Model af den gamle kirke.
...
Middelalderkirken bestod af skib og kor. Det er uvist, om der også har været apsis. Formodentlig i senmiddelalderen blev der opført et våbenhus mod syd, som siden 1984 har fungeret som sakristi.
I nyere tid er kirken forlænget mod øst. Dele af det middelalderlige murværk bevaret i skibets vestlige del. Et trætårn med usikker datering blev erstattet af et tårn af sten i 1914.
Kirken blev totalskadet ved en brand 7.
...
Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor. Det er uvist, om der også har været apsis. Et våbenhus mod syd er omtalt 1779, men dets alder er ukendt. Heller ikke alderen på et trætårn i vest, der er omtalt 1729, er kendt.
Da den nye kirke blev opført 1833, blev hele den gamle kirke revet ned, og der er intet middelalderligt murværk bevaret i den nuværende kirke.
Ing-Marie Nilsson 2009, s.
...
Kirken er fra 1300- eller 1400-tallet og var indviet til Skt. Laurentius. I sydfacaden findes spor af den gamle indgang, som blev tilmuret 1903. Hvordan det oprindelige kor har set ud, ved man ikke, for i senmiddelalderen blev skibet forlænget mod øst, og kirken fik sin langhusform. En senmiddelalderlig tilbygning på korets sydside har formentlig været et kapel.
Korets østgavl har 9 højblændinger, der afsluttes forneden med en tandsnitfrise. Der har været kamtakkede gavle.
...
Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor. Det vides ikke, om der har været apsis. Små partier af middelalderligt murværk indgår i den nuværende kirkes vestgavl.
Kirken blev forlænget mod øst 1831. 1856 blev et stentårn opført mod vest.
Der er to klokker, hvoraf den store er middelalderlig med nogle ulæselige figurer, mens den lille er fra 1699.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 358.
Bexell 1817-1819, s. 309.
Stednavn # Giallaryth 1309, Gyallaryth 1330-34, Giellorydh 1369, Giellarydhz 1386, Giellærethæ 1394, Giellerit 1537, Giellerødt 1569, Gillrøed 1605, Giellerød, Gielerødt 1610, Gillerød 1610, Gilrød, Gielleryd(t) 1613.
...
Der er ingen middelalderlige bygningsdele bevaret. En trækirke, hvis alder er ukendt, blev ødelagt af en ildebrand forårsaget af et lynnedslag 1753. Den nedbrændte kirkes udformning er ikke kendt. En ny trækirke, som er hvidmalet, blev opført 1755-1756 sandsynligvis på samme sted. Den nuværende kirke består af skib, kor med lige østvæg, sakristi på korets nordside samt tårn i vest.
To klokker er fra henholdsvis 1793 og 1767.
Ing-Marie Nilsson 2009, s.
...
Den oprindelige middelalderkirke bestod af skib og kor. Om der har været apsis er uvist. Et våbenhus, hvis alder og placering er ukendt, blev revet ned i forbindelse med en ombygning 1826. I forbindelse med at en ny kirke blev opført 1838-1842 blev den gamle blev revet ned, og der er ingenting tilbage.
Visse dele af inventaret blev genanvendt i den nye kirke.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 358.
Historik # I Klemmebrevet af 9.
...
På kirkegården nordøst for den nuværende kirke lå har den middelalderlige kirke. Den bestod af skib og kor. Senere er et våbenhus tilføjet på kirkens sydside.
Da man opført en ny kirke 1894-1896, blev den gamle kirke nedrevet. Der er intet middelalderligt murværk tilbage.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 359.
Kønge kirke set fra syd. Akvarel fra midten af 1800-tallet. Foto: Lars Kennerstedt. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Tuschtegning af Per Gustaf Vistrand 1892.
...
Den middelalderlige kirke bestod af skib, kor og apsis. Et våbenhus på sydsiden blev tilføjet i senmiddelalderen. Et tårn med spir med usikker datering. Den nederste etage i tårnet fungerede i 1600- og 1700-tallet som gravkapel, men blev i 1850 lagt til kirkerummet. Et våbenhus på korets sydside blev bygget 1759, men fjernet igen 1850. En brand efter et lynnedslag 6. juli 1869 ødelagde kirken. Herefter blev en ny kirke bygget 1871-1873.
...
Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor med korbue. Det er uvist, om der også har været apsis. Den var opført af teglsten sikkert under indflydelse fra det nærliggende cistercienserkloster Munkegård, som hørte under Esrom kloster.
1613 aflagde Lundebiskoppen besøg i kirken formodentlig i forbindelse med en genindvielse efter en større istandsættelse, hvor kirken blandt andet fik en ny døbefont.
I den danske tid blev Morup kirke kaldt den røde kirke på grund af de røde teglsten.
...
Der er intet murværk tilbage af den middelalderlige kirke. Den bestod af skib, kor og apsis og et senere tilføjeet våbenhus. Et trætårn blev sandsynligvis bygget 1766. 1816 blev kirken forlænget mod øst. Da man byggede en ny kirke 1890-1891, blev den gamle revet ned. Den nye kirkes mure er opført udenfor den gamle kirkes mure, hvilket er markeret i indretningen af skibet.
Okome hembygdsförening, Public domain, via Wikimedia Commons.
...
Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor. Om der har været apsis, vides ikke. Det middelalderlige murværk er bevaret i skibet og korets vestlige del. Senere i middelalderen er der tilføjet et våbenhus mod syd, som blev fjernet igen 1876.
1833 blev koret forlænget mod øst, men bevarede sin oprindelige bredde. Et våbenhus af træ blev bygget 1911.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 360f.
bebyggelseregistret.raa.se
Stednavn # Sigbiornathorp 1267-1333, Sibbiørnathorpæ 1415, Sibbiornetørpe 1444, Sebernetorpe 1459, Sibborp 1472, Sigbyornathorp 1400, Seberup 1537, Seberupp, Sibberupp 1569, Sebberup 1590, Sibberup 1591, Sibberup 1600, Seberup 1612, Sebberup 1612, Seberup 1613, Sebberup 1628, Sibberup 1632.
...
Middelalderkirken lå cirka 700 meter nord for den nuværende kirke. Den bestod af skib og kor. Et våbenhus blev tilføjet mod syd i den senere del af middelalderen. Et trætårn omtales 1729. Kirken blev forlænget mod øst 1793, hvorved koret blev nedrevet. Da man opførte en helt ny kirke, blev den gamle revet ned 1863.
Den gamle kirkes omrids er markeret med sten på ødekirkegården, hvor der endnu står nogle gravsten.
...
Kirken er fra 1100-tallet og er en af fire hallandske kirker, som er indviet til Skt. Laurentius. De andre er Ilsbjerg, Falkenbjerg og Tøndersø.
Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor. Det vides ikke, om der har været apsis. Senere er der tilføjet et våbenhus, som blev revet ned 1822 og indgangen blev flyttet til vest. Oprindelig var kirken meget lille, men blev udvidet mod nord i 1400-tallet.
...
Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor uden apsis. Våbenhus mod syd er ikke dateret, men skønnes at være opført i senmiddelalderen. Kirken blev revet ned i forbindelse med opførelse af en ny bygning 1829. Sakristiet på østgavlen er dog fra 1926. Der er ikke bevaret noget af det middelalderlige murværk.
Den middelalderlige kirke skal have lignet de to andre kirker i pastoratet: Favrød (Fagered) og Kjeldsø (Källsjö).
...
Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor, som sandsynligvis har haft apsis. Senere i middelalderen er der tilføjet et våbenhus mod syd. Et trætårn i vest blev 1806-1808 erstattet med et af sten. Ved samme lejlighed blev kirken forlænget mod øst.
Den gamle kirke blev nedrevet år 1900 efter, at en ny kirke var taget i brug. Murene blev sprængt med dynamit, hvorefter stenene blev knust og anvendt som vejfyld.
...