Skåne: Ingelstad
Ifølge Ingemar Ingers er det eneste, der er tilbage af kirken (i 1947) en bakke bevokset med buske. Sognet blev delt mellem Bollerup og Tosterup sogne. Ifølge Skatteverkets oplysninger skete det i 1569. Det er året for landebogen. Der står der:
Wdj denne forne Gerarppe Sognn erre xviij Decimantes alle tiilhobe. Aff desse 18 erre sex gaarde annammid fraa derris Sognnekircke Och aldrj nogen tiid tiilfom der nogen kand wiide att siige aff, werrid ther fraa för Anno 1555 bleffue fraalagde derris Sognekircke aff en Foged tiill Bollerupp gaardtt wid naffn Blasius, som waar den tiidt salige Frw Ellinis Fogedtt.
...
Den første kirke blev opført i 1100- eller 1200-tallet. Den bestod af skib og kor. Senere blev der opført et tårn samt våbenhuse i syd og nord. Tårnet var smallere end skibet og havde kamtakkede gavle mod syd og nord. Der var også et fritstående tårn på kirkegården.
Hammenhøj kirke 1846 et par år før nedrivningen. Tegning: C.G. Brunius. Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Under arkitekt C.G. Brunius’ ledelse blev en ombygning af kirken planlagt.
...
Kirken menes at være opført midt i 1200-tallet og er således en sen romansk kirke. De ældste dele er skib, kor og apsis, som måske er opført i etapper. Skibet og muligvis også koret har haft et rundbuet vindue mod syd, men ingen vinduer mod nord. Apsis har derimod haft et vindue mod øst. Senere i middelalderen er tårnet og våbenhuset opført.
I slutningen af 1300-tallet eller begyndelsen af 1400-tallet blev der opført hvælvinger i skib og kor.
...
Kirken er en romansk kirke, som blev ombygget 1860 under ledelse af Carl Georg Brunius. Ifølge hans beskrivelse fra 1850 så kirken således ud før ombygningen:
Den bestod af skib, kor og apsis. På hver side af skibet var der et våbenhus. Tårnet, der er i hele kirkens bredde, forstærkes ved et fremspring på nord- og sydsiden. Tårnrummet har tøndehvælv. To rundbuede åbninger med midterpille forbinder det med skibet. Ved sydmuren går en trappe fra det sydøstlige til det sydvestlige hjørne, hvor den vender og går i modsat retning.
...
Kirken bestod oprindeligt af romansk skib, kor, apsis og et bredt tårn. Under tårnets østlige sidemur står en firkantet pille, som bærer to rundbuer og forbinder tårnrummet met skibet. Tårnrummet har tøndehvælv med vederlag i øst og vest. Tårnets midteretage har tidligere haft et lignende tøndehvælv. Øverst er der bjælkeloft. Gavlene, der vender mod syd og nord, er kamtakkede. En oprindelig vindeltrappe i tårnets sydvestlige hjørne er senere blevet tilmuret for at styrke tårnet.
...
Kirken er opført i 1100-tallet. Sidemurene i skibet er den eneste synlige rest af den ældste kirke. Et kor formentlig uden apsis fra samme byggeperiode er påvist ved en udgravning 1969. Den romanske kirke har haft et smalt romansk tårn, som var opført lidt senere end kirken. Apsis, kor og det østligste fag i skibet stammer fra en senromansk ombygning fra slutningen af 1200-tallet. Kor og skib fik hvælvinger i første halvdel af 1300-tallet.
...
Den nuværende kirke er opført 1868-1869, hvorefter middelalderkirken blev nedrevet.
Tegning af kirken 1856 efter J. Kornerup. Dr. I. G. Burman Beckers antiqvarisk-topografiske Samling, Sønderjylland, Skaane og Slesvig. Det Kgl. Biblioteks Billedsamling. Public Domain.
Middelalderkirken blev betegnet som en af de mest markante af de skånske middelalderkirker med bredt vesttårn.
I 1830 fandt man i et relikviegemme i alterbordet en blyæske, som indeholdt to pergamentstrimler samt sammenbundne silke- og linnedstykker med små stykker ben og røgelse.
...
Kirken, som oprindelig er en rundkirke, er formodentlig opført af Carl Stenmester. Det er den eneste rundkirke i Skåne bortset fra en nu forsvundet kirke i Helsingborg. Den oprindelige kirke var ganske lille, og den første ombygning fandt sted allerede i 1300-tallet.
1792 fik kirken tre korsarme, så grundplanen var et ligearmet kors med den romanske rundkirke i centrum. ”De hafva visserligen beredt en hel del sittplatser åt den förut mycket trånga kyrkan, men deras konstvärde är lika med noll, och de hafva till den bedröfligaste grad förstört en af pärlorna bland Skånes kyrkor.
...