Kirken er opført i slutningen af 1100-tallet og bestod af skib og kor med apsis. Den er opført af marksten med anvendelse af tegl omkring vinduerne. I 1300-1400-tallet blev der bygget et tårn i samme bredde som skibet og et våbenhus mod syd. I denne periode fik kirken også hvælv. Under gulvet i koret ligger et gravkammer med syv kister fra 1700-tallet. Under en arkæologisk undersøgelse i 1967 fandtes flere ældre gulvlag. ...
Den nuværende kirke er opført 1876-1877. Den erstattede en romansk kirke, som bestod af skib, kor og apsis. Den var opført af kampesten og med fint tilhuggede sandsten omkring vinduer og døre. Et maleri af den gamle kirke er ophængt i kirken. Af det fremgår det, at den havde et klanghus i stedet for tårn. Bebyggelseregistret Stednavn # Ask 1285, 1368, Aske 1460, Ask 1503, Aski 1524, Aske 1542, Ask 1569, 1590, 1604, Asch 1606, Ask 1612, Aske 1620, Ask 1624, 1630, Aske 1634, 1642, 1649, Ask 1656, 1657. ...
Middelalderkirken var opført af sandsten fra Hør (Höör). Den bestod af skib, kor og apsis. Tårn var der ikke. Klokkerne hang i en fritstående klokkestabel. I forbindelse med opførelse af den nye kirke i 1863 blev den gamle revet ned, og alt, hvad der ikke kunne anvendes til den nye kirke, blev solgt på auktion. Den nye kirke er opført på samme sted som den gamle. Bebyggelseregistret Stednavn # Billinghæ 1283, Billinge 1381, Billinghe 1403, 1425, Billinge 1476, 1503, 1525, Billine 1551, Billinge 1562, Billing 1584, Billinge 1592, 1603, Billdinnge 1611, Billinge 1612, 1626, 1637, 1645, 1649, Beldinge 1651, Billinge 1654, 1657. ...
Da den nuværende kirke blev opført i 1867, skete det med en delvis genanvendelse af materialer fra den nedrevne middelalderkirke. Middelalderkirken lå cirka 500 meter syd for den nye kirke, og fundamenterne ligger der endnu. Den bestod af skib, kor, apsis og tårn. I 1400-tallet blev der opført et våbenhus på kirkens sydside. Fundamenterne af den gamle kirke er bevarede og giver et godt indtryk af kirken. Kirken blev undersøgt 1948-1949 og derefter konserveret. ...
Den middelalderlige kirke menes at have bestået af skib, kor, våbenhus mod syd og et lavt tårn. 1857 blev sognet lagt sammen med Trollenäs sogn, og kirken blev revet ned. Materialerne blev genanvendt i Trollenäs kirke, som stod færdig 1860. En lille rest bygningsmaterialer kan ses som en forhøjning i græsset. Et kors på ødekirkegården markerer, hvor kirken lå. Ifølge Landebogen 1569 havde Gullerup sogn 25 tiendegivere. I løn fik præsten gennem tienden ½ pund rug, 6½ pund byg, 10 tønder havre, 7½ lam, 20 gæs, 9 mark i offer, Helnneskyld byg 2½ pund og 25 skæpper havre. ...
Den middelalderlige kirke bestod oprindeligt af skib, kor og apsis og var opført af sandsten. Tårnet er opført i 1300-tallet ligesom våbenhuset. Hvælv med kalkmalerier blev tilføjet i senmiddelalderen. I korets nordvæg er et romansk vindue bevaret. Olof Rosensparre og Lisbeth Gyldenstjerne til Skarholt donerede 1536 en prædikestol. 1833 blev der opført en stor korsarm på kirkens nordside, og den romanske apsis blev revet ned. De middelalderlige hvælv i skibet blev også fjernet og erstattet med et tøndehvælv af træ. ...
Kirken er romansk, 1100- eller 1200-tallet. Den er opført med skib, kor og apsis og indviet til Skt. Barbara. Den er opført af kampesten, men med sandsten omkring døre og vinduer. Der er portaler i syd og nord. I 1400-tallet blev der bygget krydshvælv i skib og kor. Våbenhuset mod syd menes at være fra senmiddelalderen. Skibet er forlænget mod vest måske allerede i 1500-tallet, men senest 1794, da man byggede tårnet. ...
Den middelalderlige del af kirken består af skib, kor og apsis. Den er opført af sandsten. I 1400-tallet blev der indbygget hvælvinger. I senmiddelalderen blev der opført et våbenhus ved skibets sydindgang, og i 1600-tallet blev der tilføjet en korsarm mod nord. Det tårn, der blev opført i 1644, har måske erstattet et ældre tårn. 1820 blev det middelalderlige våbenhus revet ned, og indgangen blev muret til, da man lavede en ny indgang. ...
Kirken er fra 1100-tallet og bestod oprindeligt af skib og kor. Senere i middelalderen blev der opført et våbenhus af tegl på skibets nordside. I samme periode blev der bygget krydshvælv. I senmiddelalderen blev der lavet en korskranke, som adskilte kor og skib, og der blev bygget flere lægmandsaltre. Tårnet er fra 1850. Bebyggelseregistret Stednavn # Scræplingi 1250, Skræplinge 1360, 1361, Skreblinge 1449, 1569, Skrefflinge 1574, Skreeblinge 1598, Skrebling 1606, Schreblinge 1611, Skrefflinnge 1611, Skreblinge 1621, 1623, 1624, 1626, 1632, 1646, 1651, 1657. ...
Kirken er opført omkring år 1200. I 1200- eller 1300-tallet blev der bygget hvælvinger i skibet og omkring 100 år senere i koret. Våbenhuset, der sikkert er senmiddelalderligt, blev fornyet 1728. Under C.G. Brunius’ ledelse blev skibet forlænget mod vest i 1846. Bebyggelseregistret Stednavn # Karlebui 1085, Karaby 1085, Karlaby 1120, Karlebye 1224, Karleby 1481, 1569, Karlebye 1592, 1601, 1611, Carlebye 1616, Karlebye 1618, Karleby 1620, Karlebye 1627, Karleby 1651. ...
Kirken blev opført i slutningen af 1000-tallet og bestod af skib, kor, apsis og tårn. Den afløste da en trækirke fra 900-tallet. Midt i 1100-tallet blev den udsmykket med kalkmalerier. I tårnrummet blev der bygget hvælv i 1200- eller 1300-tallet. I 1300- eller 1400-tallet blev der opført våbenhuse ved syd- og norddørene. I 1400-tallet kom der også hvælv i skibet. De gotiske spær er blevet dendrokronologisk dateret til 1420. I 1500-tallet blev apsis revet ned, og i sted opførte man et sakristi, som også fik hvælv. ...
Kirken er bygget omkring år 1200 og bestod oprindeligt af skib, kor og apsis. I 1300-tallet blev der opført et våbenhus udfor for sydlige indgang. Våbenhuset blev revet ned og erstattet af et nyt i 1715. 1838 blev kor og apsis revet ned, og kirken blev forlænget mod øst. Den bevarede sydportal, som den ser ud set inde fra våbenhuset/sakristiet. Dele af nu lukket portal i skibets nordside. Der har været opført et våbenhus foran portalen. ...
Kirken er romansk med skib, kor og apsis. Den er opført af sandsten. Stenmesteren Johannes’ signatur er bevaret på en sten i hvælvet, og hans stenhuggermærke findes omkring 40 forskellige steder i kirken. Det findes også på domkirken i Lund. Dermed kan kirken dateres til midten af 1100-tallet. Kirken menes at være indviet til Skt. Dionysios. Omkring år 1200 blev der malet kalkmalerier i koret, triumfbuen og på skibets østvæg. ...
Den nuværende kirke er tegnet af Carl Georg Brunius og opført 1844-1849. Om den nye kirke skriver Brunius: Då denna kyrka (den gamle kirke) var alltför liten och hon ej kunde i anseende till sina bristfälliga omgifningsmurar och takhvalf samt ofördelaktiga läge i närheten af en bäck lämpligen utvidgas, så har en ny kyrka blifvit enligt ritning af C.G. Brunius anlagd några hundra steg derifrån på en ansenlig höjd. Denna kyrka, som är nära (1850) fullbordad, har Grekisk korsform med rundel i öster och fyrkantigt torn i vester. ...
Kirken er opført 1860, da Næs og Gullerup / Gullarp sogne blev lagt sammen i 1857. Den nye kirke skulle erstatte de tog gamle kirker. Gullerup kirke blev nedrevet, og byggemateriale herfra blev anvendt i kirken. Næs kirke blev taget ud af brug, og materiale fra det delvist nedrevne tårn blev ligeledes genanvendt. Kirken er tegnet af arkitekt Jens Juel Eckersberg og har 800 siddepladser. Hernborg 2022, s. 11. ...
1877 blev den nye kirke taget i brug. Den ligger sydvest for det sted, hvor den middelalderlige kirke lå. Den gamle kirkegård er nu ødekirkegård. Der findes næsten ingen oplysninger om den gamle kirke. Den havde dog fået et tilbygning – en såkaldt nykirke, som omtales 1799. Daværende sognepræst Schlyter skrev i en indberetning om Bosarp og Strö kirker, at kirkernes opførelsestid var ukendt, at indretningen var ”helt almindelig”, og at ”alls inga från forntiden bevarade bildhuggriarbeten, målningar, inskrifter m m finnes vid dessa kyrkor”. ...