Kirken er fra slutningen af 1100-tallet eller begyndelsen af 1200-tallet. Dens oprindelige dele er skib, kor og apsis. Måske var der allerede ved opførelsen et bredt vesttårn, som var bredere end skibet. Det kan også have været opført senere i 1200-tallet. I 1300-tallet blev der bygget et våbenhus. I slutningen af middelalderen blev der bygget hvælvinger i skib og kor.
Det øverste af det gamle tårn blev nedrevet 1617-1620, og skibet blev forlænget både med tårnrummet og med en yderligere vestforlængelse.
En nykirke blev opført på skibets nordside i årene 1835-1836. Dette betød, at hvælvingerne blev revet ned. Nogle få år senere blev våbenhuset revet ned, og 1852-1854 blev tårnet bygget.
Karlson, Torsten 1979, s. 1-2.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Stocby 1123, 1202, 1222, Stokby 1241, Stogby 1351, Stoby 1399, Stowby 1409, Stoby 1454, 1466, 1488, 1501, 1552, Stoobye 1559, Stoby 1569, Stoubye 1569, Stoby 1572, Stobye 1574, Stoubye 1578, Stobye 1583, 1585, Stoby 1594, Stobye 1610, Stouby 1612, Stoeby 1617, Stoby 1617, Stouby 1619, Stoby 1620, Stouby 1625, 1626 1631, Stobye 1631, Stoby 1638, Stoubye 1640, Stouffby 1644, Stoufby 1644, Stobye 1646, Stoby 1646, 1647, Stoubye 1659 1650, 1654, Stowby 1657, Stobye 1657.
Stoby 1675, Stobye 1677, Stooby 1680, Stoby 1684, 1713, 1767, 1770, 1790, 1825, 1842, 1849, 1856, 1900, 1909.
Skib #
Allerede da kirken blev forlænget mod vest 1617-1620, var der behov for også at udvide med et pulpitur. I begyndelsen af 1700-tallet omtales et gammelt og et nyt pulpitur. Der blev senere flyttet om på pulpiturerne i flere omgange. Billederne på nuværende pulpitur er udført af Jesper Fritz 1733.
Karlson, Torsten 1979, s. 5-6, 15-16.
Bænke #
To bænkelåger har foldeværk, som kan være så gammelt som 1530’erne. Gavlene er yngre. De bærer indskrifterne: ”Christofer Walkendorf Ano 1654” og ”Frue Anna Wind 1654”. Topstykkerne med blomster er yngre.
Otterstedt 1929, s. 30.
Karlson, Torsten 1979, s. 15.
Kor #
Et antemensale, som ikke kan ses på grund af antependiet, består af tre pilastre og to rundbefelter, der ligner dem i altertavlens topstykke.
Korbuens kragsten har profiler.
Karlson, Torsten 1979, s. 12.
Altertavle #
Altertavlen er fra omkring 1640 og blev stafferet 1642.
Gesimsen over den lave predella er rigt ornamenteret i samme stil som den brede ramme omkring alterbilledet. Billedet, der forestiller Nadveren, menes at være fra 1700-tallet. Det flankeres at to fritstående søjler, der hviler på konsoller med engleansigter. De har prydbælter med bruskornamentik, glatte marmorerede skafter og korintiske kapitæler. På sidestykkerne står Moses og Johannes Døber. Mellem disse figurer og vingerne er der mandlige hermer hver med en bog. Det kan dog også være Matthæus og Markus, men de mangler i så fald deres attributter. I vingerne ses Troen og Håbet omgivet af bruskværk.
Storstykket afsluttes foroven af et bjælkelag med gesims, der er godronneret.
Topstykket har to tomme rundbuefelter med Kristus i midten og Lukas og Johannes. Vingerne består af gennembrudt bruskværk. Øverst ses kong Christian IVs monogram med kongekrone og laurbærkrans flankeret af løver.
Altertavlen er ifølge Anna Maria Göransson udført af den anonyme Trelleborgsnedker.
På bagsiden findes en inskription:
Anno 1642 mense julio hocce opus – pictoria exornandum curauit Janus Laurentii Hedenstedensis loci pastor, tutoribus Cunthero Benedicti in Lærede et Petro Sueno(n)is in Næs. Pictoribus uero Mathia Frolic et Paulo Georgii, ciuibus Christianstadij. (I juli måned 1642 blev dette værk – malerarbejdet – bestilt af Jens Lauritsen Hedensted, sognets præst, og kirkeværgerne Gunner Bentsen i Lærede og Peter Svensen i Næs. Malerne var Mattias Frolic og Poul Jørgensen fra Christiansted.)
Poul Jørgensen har også malet prædikestolene i Ferlev – Färlöv og Gryd – Gryt.
Göransson 1976, s. 111.
Karlson, Torsten 1979, s. 12.
Døbefont #
Der findes ikke nogen døbefont fra middelalderen. I en inventarliste for regnskabsåret 1619-1620 nævnes ”tuende messings becken i stenen for funtte”. Kirken har altså haft en middelalderlig døbefont. Men i 1689 hedder det, at døbefonten er af træ. De to messingfade nævnes igen.
Tynell 1913-1921, s. 41.
Karlson, Torsten 1979, s. 10-11.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1592. Den består af kurv med underbaldakin, rygstykke og lydhimmel.
Kurven har fem storfelter med relieffer af evangelisterne stående i et rundbuefelt. Rundbuen udfyldes af en muslingeskal ligesom det større felt over rundbuefeltet. Storfeltet nærmest væggen har en indskrift:
Anno MDXCII Petro Ioanne loci hui ecclesiaste opus hoc ponebat. (1592 gennemførte sognepræst Peder Hansen dette arbejde.)
Mellem storfelterne står der fritstående søjler på kraftige konsoller. Søjlerne har prydbælter med et engelhoved med frugter og hængende frugter midt på søjleskaftet. Kapitælerne er joniske.
Smalfelterne foroven har en lav højde, mens de nederste er højere. De er alle tomme med undtagelse af det nederste smalfelt ind mod væggen under storfeltet med tekst. På det står der:
Petro Clement in Stovebye et Nicolo Tuonis in Qvistang tutoribus. (Da Peter Clementsen I Stoby og Niels Tuesen i Kvistange var kirkeværger.)
Underbaldakinen har ribber, der ender i en knop.
Rygstykket består af fire tomme rundbuefelter adskilt af riflede pilastre.
Lydhimlen har smalfelter (uden tekst), tandsnitfrise og hængestykker. Under lydhimlen hænger en due. Opsatserne og de hængende kvaste er fra 1700-tallet og er sikkert udført af træskærer Johan Ullberg i Finja. På opsatserne er der våbenskjold for Casper Ehrenborg, 1700-1769, og hans hustru Elisabet Eufrosyne von Conowen, 1709-1755.
Karlson, Torsten 1979, s. 14.
Kalkmalerier #
Apsis, korets nordvæg og korbuen har kalkmalerier fra omkring 1225. Hvælvet i koret har malerier fra omkring 1500 udført af Everlevværkstedet.
Romanske kalkmalerier #
Apsis #
Apsishvælvet: Majestas Domini. Kristus sidder i en mandorla på regnbuen med fødderne hvilende på en mindre regnbue. A Catalogue kan se, at han er flankeret af sol og måne. Omkring mandorlaen ses fragmenter af evangelistsymbolerne, hvoraf Markusløven er tydeligst.
Under dette billede er en delvis udvisket apostelrække. Nord for vinduet kan man se fem apostle, som sidder ned. På sydsiden ses yderligere to. Et gennemgående skriftbånd hviler på deres knæ. Ved den midterste apostel på nordsiden kan man læse navnet Andreas.
Kor #
På korets nordvæg findes fragmenter af Besøgelsen og Fødslen samt nogle uidentificerede motiver.
Korbue #
I medaljonen i issefeltet ses en mand i trekvart- eller halvfigur. Det har været foreslået, at det er Kristus, men da Kristus allerede er fremstillet i apsishvælvet, kan det ifølge Dorhe Falcon Møller også tænkes at være kong David.
Dette understøttes af de to musicerende mænd i medaljonerne nedenfor. De er anbragt overfor hinanden og er ligesom personen i issefeltet i trekvart- eller halvfigur. De er begge unge og skægløse. Manden på nordsiden spiller et strengeinstrument med en bue. Manden på sydsiden spiller på et buet horn.
Stilistisk er medaljonerne indsat i et kvadrat med mørk baggrund. Felterne indrammes af prismestave. De små felter er smykket med blomster.
Den romanske udmaling kan ikke tilskrives noget bestemt værksted.
Sengotiske kalkmalerier #
De sengotiske kalkmalerier, som er udført af Everlevværkstedet omkring år 1500, findes alle sammen i korets krydshvælv samt et enkelt på skibets østvæg.
Østkappe #
To evangelister: De er bevingede og sidder begge med en bog i den ene hånd og en pen i den anden. Ved Lukas kan man kun læse bogstaverne as.
Ved Markus står der: ”de resurexsione m[arcus].
Billederne er kun synlige bag altertavlen.
Vestkappe #
Matthæus og Johannes. De er fremstillet på samme måde som de to evangelister i østkappen: bevingede, siddende med en bog og en pen. Ved Matthæus står der: ”de pas[i]one mateus”. Og ved Johannes: ”de ascencione iohannes”.
Sydkappe #
Kappens østside: Joab og Abner. Teksten i skriftbåndet er gået noget i stykker: [alloquitur bl]and[a iacob hunc peri]mitq[ue nephanda]. Se historien om Joab og Abner i 2. Sam. 2-3.
Kappens vestside: Moses slår vand af klippen. Skriftbånd: es[t s]acramentum cristi da[ns] p[etr}a fluentem.
Kappens billeder følger Biblia Pauperum og ligger tæt op ad Farstrup – Farstorp.
Nordkappe #
Fødslen. Mara tilbeder barnet knælende eller siddende. Hun har en krone på hovedet, men ikke glorie. Dyrene står ved krybben. I billedets anden side er Josef i gang med aftensmaden, som han smager til.
Svikkel mod nordvest: Engel i blomst.
På nordvæggen under nordvinduet ses nogle fragmenter af S. Jørgen og dragen. Det øverste af billedet er ødelagt af vinduet, men noget af hesten kan skimtes.
Skibets østvæg #
På skibets østvæg over triumfbuen: En hjort.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 98-100.
Møller 1996, s. 23-24.
Stangier 1996, s. 93.
Kalkristninger #
På korets nordvæg findes en mængde kalkristninger, som har været dækket af sengotiske kalkmalerier. Runerne er ridset i den våde puds måske i forbindelse med byggeriet.
Blandt indskrifterne finder man: ”nam messu” – Lær messen; ”ho uim missum” – Hvem modstår messer? Hertil kommer ord som Maria, monakus (munk) og ”orabat Iudas” – Judas bad bønner.
Der er også ridset en hund i pudsen.
Til sammenligning findes en kalkristning i Tornby kirke, Vendsyssel, som er dateret til 1175-1225. Den har en tilsvarende placering på korets nordvæg.
Karlson, Torsten 1979, s. 2-3.
Præstetavle #
