Dele af en middelalderkirke resterer i den nederste del af tårnet. Den bestod af skib og kor. Tårnet var opført i ældre middelalder og var et såkaldt bredt tårn. Spiret er fra 1708. Kirken har haft kamtakkede gavle. Kirken havde senmiddelalderlige hvælvinger og fra cirka samme tid et våbenhus i syd. 1863-1864 blev det middelalderlige skib og kor revet ned, og kirken fik sit nuværende udseende. Kun i det romanske tårn indgår middelalderligt murværk. ...
Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor. Skibet målte 19 x 7 meter. Mod syd var et våbenhus fra slutningen af middelalderen. En dør mellem våbenhus og skib bærer årstallet 1450. Den findes nu på Hallands museum. Kirken har måske haft en vestforlængelse. År 1800 blev der bygget et trætårn. Kirken blev revet ned i 1901, da den nye kirke stod færdig. Ing-Marie Nilsson 2009, s. 385. Grundmurene fra middelalderkirken kan stadig ses cirka 25 meter sydvest for den nye kirke. ...
1849 havde man opført en ny kirke. Den var så stor, at den kunne rumme 1415 personer. Den 30. september skulle den indvies. Kort efter morgenringningen klokken 7 styrtede tårned ned over kirken. Skibet blev kløvet, og væggene hældede udad. Hvad årsagen til sammenstyrtningen helt præcist var, blev aldrig klarlagt. Den ødelagte kirke blev revet ned, og den nuværende kirke stod klar i 1853. Stednavn # Knærydha 1410, Knerød 1424, Knærød 1580, Knerit 1592, Knerid(h)/Knerød/Knarredh 1601, Knerøe/Knerød 1601, Knærød 1602, Knerridt 1603, Knerøed 1611, Knerød 1612, Knæredh 1613, Knerød(t) 1629, 1630, Knæret 1639. ...
En kirke omtales første gang 1225. den var opført af tegl og bestod af skib og kor. Det kvadratiske tårn og våbenhusene ved både nord- og sydindgangen er sandsynligvis fra 1400-tallet. Tårnets overdel blev ombygget i 1630’erne. Bygningen brændte 1802, og alt blev revet ned undtaget tårnet. Det gamle tårn med krydshvælv blev bibeholdt. Det bar årstallet 1632. I senmiddelalderen havde kongen patronatsretten til kirken. Ing-Marie Nilsson 2009, s.190, 226 og 386. ...
Kirken er opført i tidlig middelalder – i 1000-tallet eller begyndelsen af 1100-tallet. Dateringen baserer sig på en analyse af tympanonen. Oprindelig bestod den af skib, kor og apsis. En undersøgelse af tårnet i 1916 viser, at det er opført senere, måske omkring år 1200. (Ing-Marie Nilsson 2009, s. 224.) Tårnets østmur hviler på skibets vestmur, hvilket fortæller, at skib og tårn er opført i forskellige faser. Tårn og skib var forbundet med en tårnbue. ...
Den middelalderlige kirke skønnes at være opført i 1170’erne. Den bestod af skib, kor og apsis. En korbue er påvist. Senere i middelalderen blev der opført et rektangulært stentårn i vest og våbenhus på skibets sydside foruden hvælvinger i skib og kor. Tårnet blev ombygget 1759-1767. Kirken blev nedrevet med undtagelse af tårnet, og en ny bygning blev opført 1868-1872 uden om den gamle. Ing-Marie Nilsson 2009, s. 236 og 387. ...
En af Hallands bedst bevarede middelalderkirker. Den ligger i et område med kontinuerlig bebyggelse siden stenalderen. Den består af skib, kor og apsis. Tårnet, der er bredt, er også middelalderligt og formentlig opført samtidig med kirken. Da tårnet fik spir i 1774, fjernede man en klokkestabel, der stod ved korets sydside. En døråbning højt oppe på tårnets nordside blev tilmuret, og en udvendig trætrappe fjernet i 1840’erne. Samtidig fjernede man det middelalderlige våbenhus på skibet nordvestside. ...
Middelalderkirken blev revet ned 1906, og der er ingenting tilbage. Den var opført i tegl og bestod af skib og kor med korbue. Gavlene var kamtakkede. Den havde desuden hvælv i skib og kor, ligesom der blev indbygget hvælv i den vestforlængelse, der blev opført senere i middelalderen. På den tid blev der også tilføjet et våbenhus på skibets sydside. Et trætårn omtales 1729. 1906 blev den gamle kirke nedrevet, og en ny blev opført 1906-1907. ...
Kirken menes opført i 1200-tallet og bestod af skib, kor og tårn. Tårnet er opført i samme bredde som skibet. Kamtakkerne på skibets og korets gavle er de eneste middelalderlige i Halland, mens kamtakkerne på tårnet stammer fra en restaurering 1884. Den nærliggende Vallens Gård (Volden) har ejet store dele af Sydhalland og har gennem adelsprivilegierne blandt andet haft patronatsret over Vogstrup kirke helt frem til 1922. Våbenhuset på skibets sydside er opført i middelalderens slutning og fungerer nu som en korsarm. ...
Den middelalderlige kirke bestod af skib, kor og apsis. I senmiddelalderen blev kirken forlænget mod vest, og våbenhus og sakristi blev tilføjet på skibets nord- og sydside. Krydshvælvene er også fra senmiddelalderen både i skib, kor og i vestforlængelsen. Tårnet er fra år 1800 og erstattede et ældre tårn af træ. 1819 var kirken tækket med bly, mens tårnet var tækket med spån. 1886-1887 blev våbenhus og sakristi fjernet, og korsarmene blev opført. ...
I landsbyen Hov i Øsby sogn har der muligvis ligget et trækirke, fremgår det af oplysninger fra 1100-tallets tredje fjerdedel. Den har i givet fald været forgænger for den nuværende kirke. Kirken er opført af tegl af munke fra Ringsted kloster og indviet til Knud Lavard. Den romanske del består af skib og kor med høje sokler. Tårnet er også fra middelalderen, mens stræbepillerne er fra 1750. Koret har tre højblændinger i østgavlen og en tandsnitfrise. ...