Halland: Himle
Den middelalderlige kirke findes som ruin et stykke fra den nuværende kirke. Det var en langhuskirke. Ved nedrivningen fandt man en mønt fra 1300-tallet i kirkens sydmur. Den havde et våbenhus mod syd. Dateringen er ukendt. Det blev fjernet i 1873. Den nye kirke blev opført 1895-1897, hvorefter den gamle fik lov at forfalde. Ruinen blev konserveret 1934.
Om den gamle kirke siger Bexell kun, at den var af sten, havde tegltag og i de senere år forsynet med nye og større vinduer.
...
Der menes at indgå middelalderligt murværk i skibets vestende. Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor med apsis. I slutningen af middelalderen – datering uklar – blev der opført et våbenhus mod syd, som senere er revet ned.
I forbindelse med en brand 1671 skal kirken være blevet ombygget. Det oprindelige kor blev revet ned i forbindelse med en udvidelse år 1800, da man opførte et ny kor og tilføjede korsarme.
...
Den gamle kirke var opført af sten og havde tegltag og et rødmalet klokketårn. Det er formodentlig det samme, som omtales som et trætårn 1729. Den var 29 alen lang og 18 alen bred. På kirkedøren stod årstallet 1597 og teksten Dic quare sic (Sig, hvorfor du er her).
Den middelalderlige kirke var en langskibskirke med et våbenhus mod syd. Våbenhuset blev senere nedrevet. Dateringen er uklar.
Den middelalderlige kirke blev totalskadet ved en ildebrand 22.
...
Historie # Den middelalderlige kirke blev i 1803-1805 erstattet af en ny, og der er intet bevaret af den. Man ved ikke, hvordan den så ud ud over, at et tårn omtales 1729.
Den nye kirke blev allerede revet ned efter kun 40 års brug på grund af ”påtagliga brister”. Den tredje og nuværende kirke blev opført 1851-1853.
Ing-Marie Nilsson 2009, s 347.
Bebyggelseregistret
Skib # Kor # Alterstager # Foto: Sigfrid Gunnäs.
...
En stavkirke menes at være opført o. 1200. Det er uvist, hvor meget der er tilbage af den oprindelige kirke bortset fra en dør, som er på Halmstad museum. 1688 blev kirken ny- eller ombygget. To våbenhus blev fjernet 1865 og erstattet med et nyt i vest og et sakristi i øst.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 348.
Bebyggelseregistret
Historik # I Klemmebrev af 9. man 1555 står der:
Vdj Himleherridt: Nøslinge Capel, som er it Træ Capel, skal nedbrydis, och Sognefolket adt søge thil Skelling Kirke, och forne Skelling och Nøslinge Kirker althid adt vere vnder enn prest.
...
Den oprindelige romanske kirke bestod af skib, kor og apsis. Våbenhuse både på skibets nord- og sydside fra yngre middelalder blev nedrevet 1753.
I 1600-tallet blev skibet forlænget mod vest. 1816-1817 blev det oprindelige kor og apsis revet ned og erstattet af et nyt kor, og kirken fik korsarme mod nord og syd. Et trætårn fra slutningen af 1700-tallet blev 1926 erstattet af et tårn af sten.
Skibets murværk mod vest er middelalderligt, jævnfør kalkmalerierne.
...
Middelalderkirken bestod af skib og kor. Der indgår muligvis middelalderlige murrester i skibets vestende. Et våbenhus – datering ukendt – blev revet ned år 1800.
1772-1773 blev den forlænget mod øst.
Riksantikvarieämbetet er ene om at oplyse,
• at kirken er bygget 1680 på resterne af en middelalderkirke.
• at den blev ødelagt af en brand forårsaget af lynnedslag 3. september 1860.
Tårnet er opført 1897.
Kirken 1895. Foto ophængt i kirken.
...
Den oprindelige middelalderlige kirke bestod af skib og kor. Et middelalderligt våbenhus af ellers ukendt alder blev revet ned 1821-1824. Våbenhuset var opført på kirkens sydside. I samme periode gennemgik kirken store ændringer: det oprindelige kor blev fjernet og kirken fik en forlængelse mod øst. 1858-1859 blev der tilføjet et tårn mod vest.
Dele af det middelalderlige murværk indgår i skibets vestlige del.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 349
Stednavn # Spandorp 1379, Spannarp 1407, Spanorp 1409, Spannorp 1410, Spanderup 1551, Spanderupp 1570, Spanderup 1592, 1596, 1607, 1600-1632.
...
Historie # Den middelalderlige kirke blev erstattet af en ny i 1835. Dens udseende og plan er ukendt. Der er ingenting tilbage af den gamle kirke.
Denne nye kirke brændte i 1915, men det lykkedes at redde meget inventar blandt andet prædikestol og altertavle. Kirken blev genopført året efter med genanvendelse af de gamle mure.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 349f.
Bebyggelseregistret
Stednavn # Stampnaredh 1400, Stamnaryt 1407, Stamnorydh 1409, Stauffnerødt 1570, Staffnærydh 1478,Staffnerødt 1592, Staffnerød 1613, Staffnered 1628.
...
Torpe kirke er en af Hallands bedst bevarede middelalderkirker. Den menes at være opført omkring år 1200. Byggematerialet er både kampesten og tegl. Teglet menes at komme fra det nærliggende Ås kloster, Hallands første cistercienserkloster fra 1100-tallets slutning. Munkene lavede tegl til egnens kirker. Det meste af skibet og hele koret er bevaret. Koret afsluttes med en lige væg. Skib og kor har en høj sokkel. På vestgavlen findes en frise.
...
Den middelalderlige kirke blev revet ned i 1851 i forbindelse med, at man tog en ny kirke i brug. Ruinen er stadig synlig, men kun det nederste skifte er tilbage. Den bestod af skib, kor og apsis. I senmiddeladeren blev der indsat et hvælv i koret. Et våbenhus blev sandsynligvis opført i senmiddelalderens.
Et stentårn med uvis datering er omtalt 1729. Overdelen blev ombygget 1768. Et våbenhus i bindingsværk (datering usikker) er omtalt 1662.
...
Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor samt et våbenhus mod syd. 1668 blev den forlænget mod vest, og 1688 opførtes et tårn af træ. Ved en ombygning 1793 fik koret en tresidet afslutning, idet kirken blev forlænget.
Kirken blev nedrevet, da der opførtes en ny kirke 1852-1853. Der er ingenting bevaret fra den gamle kirke.
Bexell beskriver den gamle kirke således:
Twååkers kyrka av sten under tegeltak är 60 alnar lång och 12 bred.
...
Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor. Den har haft et senere opført våbenhus. 1792 blev det besluttet at udvide koret med et i hele skibets bredde. Et ældre trætårn blev erstattet af et tårn af sten i 1840. Dette tårn blev bevaret, da den nye kirke blev opført 1890-1891.
Fra den gamle kirke indgår – muligvis – små partier af middelalderligt murværk i skibets vestgavl.
Ing-Marie Nilsson 2009, s.
...
Varberg har en dramatisk historie. Det skyldes ikke kun krige, men også ildebrande og tilsandning af havnen. Kirkerne, der beskrives nedenfor, har afløst hinanden i den rækkefølge, de forekommer i: Gedekær, Ny Varbjerg, Klosterkirken, Varbjerg på Pladserne, Carolikirken og den nuværende kirke. Klosterkirken eksisterede kun i den forholdsvis korte årrække 1462-1531, mens Slotskirken – altså kirken på fæstningen – har eksisteret og fungeret sideløbende med de andre med de andre fra anden halvdel af 1500-tallet til 1830.
...
Kobberstik. Richardson 1752, s. 48-49. Et vue over byen, som den så ud omkring 1750 med fæstningen til venstre og kirken i bybilledet.
Se mere om byens historie her.
Byens andre kirker:
Gedekær Ny Varbjerg Klosterkirken Varbjerg på Pladserne Slotskirken Varbjerg på Pladserne blev totalt ødelagt af branden 12. august 1666. Alle huse i byen brændte ned med undtagelse af et par små hytter i byens østlige udkant. Ovenpå katastrofen var der mange udfordringer med at bygge en ny kirke – især udfordringer af finansiel art.
...
Kortet Varberg Fæstnings museum, som viser kirkens beliggenhed med kirkegården lidt væk fra kirken.
Se mere om byens historie her.
Byens andre kirker:
Gedekær Ny Varbjerg Klosterkirken Slotskirken Carolikirken Ny Varbjerg blev ødelagt under krigen 1565 og blev aldrig rigtig genopbygget. Under Kalmarkrigen blev byen brændt af en svensk styrke i 1612.
Christian IV besluttede, at byen skulle genopbygges og herunder kirken. Slotsherre Mogens Gyldenstierne fik detaljerede ordrer om, hvordan byen skulle anlægges og om at opføre en ny kirke i bindingsværk.
...
Se mere om byens historie her.
Byens andre kirker:
Ny Varbjerg Klosterkirken Varbjerg på Pladserne Slotskirken Carolikirken Kirken, der er opført omkring år 1300 og nu ligger som ruin, blev undersøgt arkæologisk 1937-1938. Den havde skib og kor i hele skibets bredde. Koret afslutning mod øst var tresidet. Tårnet, der havde en kvadratisk grundplan, var opført i forbandt med skibet. På skibets sydside lå en udbygning, som formodentlig har været et kapel.
...
Se mere om byens historie her.
Byens andre kirker:
Gedekær Klosterkirken Varbjerg på Pladserne Slotskirken Carolikirken Plan over fæstningen med nærmeste omgivelser. Richardson 1752, s. 48. Et lille m forneden til højre viser, hvor kirken stod. Da havnen i Gedekær (Gamle Varbjerg) sandede til i 1400-tallet, anlagde man Ny Varbjerg eller bare Nyby et stykke nordvest for den gamle by. De to byer levede da side om side indtil 1565, da svenskerne brændte Ny Varbjerg af.
...
Formtegl fra Karmeliterklosteret.
Se mere om byens historie her.
Byens andre kirker:
Gedekær Ny Varbjerg Varbjerg på Pladserne Slotskirken Carolikirken Det første karmeliterkloster i Danmark blev indstiftet 1410 i Sønder Sæby, der senere blev til Landskrone. Senere kom der karmeliterklostre i Sølvesborg, Skælskør, Helsingør, Århus, Sæby og Assens. Sverige havde ét kloster, som lå i Örebro. Initiativtager til klostret i Varbjerg var Aage Axelsen Thott, ridder og slotsherre i Varbjerg, og han fik tilladelse til at oprettet et karmeliterkloster i 1462.
...
Se mere om byens historie her.
Byens andre kirker:
Gedekær Ny Varbjerg Klosterkirken Varbjerg på Pladserne Carolikirken Slotskirken blev indrettet i en længe fra o. 1300 af lensherre Anders Bing, død 1589. Den blev ved med at fungere som slotskirke, til fæstningen blevet taget ud af militært brug i 1830. Fra 1848 blev fæstningen brugt til fængsel, og man indrettede en kirkesal i en anden længe. Fra 1925 har Varbergs Museum holdt til i den gamle slotskirke.
...