Den første kirke i Engelholm blev opført 1516 efter byens grundlæggelse, da den erstattede den gamle by Luntertun på Christian IIs befaling. Ved reformationen stod kirken færdig, oplyses det i et samtidigt dokument. Kirken blev ødelagt allerede 1565, da byen blev hærget af ildebrand i forbindelse med Den nordiske Syvårskrig. Den gamle kirke blev stående som ruin og erstattet af et kapel, som blev opført af bindingsværk lige ved siden af ruinen. ...
Kirken menes at være opført i 1100-tallet med skib, kor og apsis. I 1400-tallet fik kirken hvælvinger. Kor og apsis blev revet ned og kirken forlænget mod øst, ligesom tårnet blev bygget. Der blev endvidere bygget et sakristi på korets nordside og et våbenhus foran den sydlige indgang. Vinduerne blev gjort større. I 1640’erne blev der bygget et gravkapel på nordsiden. 1802 blev kirken udvidet på nordsiden. Sit nuværende udseende har kirken fået efter en restaurering 1924-1925. ...
Byggeriet af kirken begyndte i 1450’erne. I første etappe opførtes skibet med to sideskibe. Murene er opført af natursten med anvendelse af tegl som dekoration. I 1470’erne blev der bygget hvælvinger med krydshvælv. Det sekssidede kor blev opført i 1480’erne. Koret fik et stjernehvælv. Våbenhuset blev opført samtidig med koret. Omkring år 1500 kom tårnet til. Under skånske krig i 1670’erne blev kirken hærget, og både alter, prædikestol og epitafier blev hugget i stykker, og kirkesølvet blev stjålet. ...
Den middelalderlige kirke er næsten ukendt. Den stod på samme sted som den nuværende. Man ved dog, at den var opført af kampesten og var i rundbuestil. Den var 14 alen bred og 50 alen lang. I senmiddelalderen blev der opført et våbenhus på sydsiden samt en tilbygning på korets sydside. 1775 blev der tilføjet et tårn. Den nuværende kirke blev opført 1851 med delvis genanvendelse af sten fra den gamle kirke. ...
De ældste dele af kirken er fra anden halvdel af 1100-tallet og bestod den gang af skib og kor og måske et tårn. Ifølge Claes Wahlöö blev der bygget et tårn i 1400-talletI 1804 blev der opført en korsarm mod nord. Et nyt tårn blev opført 1844-45, mens koret blev udvidet 1855-57, så det fik samme bredde som skibet. Et sakristi blev tilføjet øst for koret. Wahlöö 2014, s. 95. ...
Kirken, der blev indviet i 1843, erstattede en middelalderkirke, som lå lige nord for den nuværende. Middelalderkirken – 1100-tallet – bestod af et skib og sikkert også kor. I 1400-tallet blev den forlænget mod øst og blev til en langhuskirke. Da den blev for lille, opførte man 1792 en nykirke. Da det ikke løste trængselsproblemerne, valgte man at bygge nyt i 1843. Fernlund 1982, s. 43. Wahlöö 2014, s. 121. ...
Den middelalderlige kirke blev revet ned i 1839. Den var antagelig bygget i 1100-tallet og kan have haft en stavkirke som forgænger. Den lå på samme sted som den nuværende og var betydeligt mindre. Bebyggelseregistret Stednavn # Hof 1170, Hoff 1470, 1524, 1574, 1583, 1594, Houff 1596, 1597, 1598, 1602, 1611, Hou 1616, How 1616, Houff 1617, 1618, Houe 1626, Houff 1626, Hof 1628, Houff 1628, 1629, 1630, Hou 1636, Hoff 1640, Houff 1640, Hou 1641, 1643, Houg 1647, Houff 1647, How 1649, Houff 1649, 1650, Hou 1653, 1654, 1655, Houff 1656, 1657, 1658. ...
Af kirken er der kun en ruin tilbage. Den blev arkæologisk undersøgt i 1926 af Olle Källström. Det følgende bygger på en artikel, han har skrevet om sine undersøgelser. Luntertun menes at have haft et kapel eller en kirke fra 1200-tallet, som var opført af gråsten. Indvendigt var den 24 meter lang og 14-15 meter bred. I 1400-tallet voksede byen og fik købstadsrettigheder. En stor teglstenskirke stod færdig i 1471. ...
Kirken har muligvis haft en forgænger af træ. Det bygger man på, at man har fundet en velbevaret begravelse nord for kormuren, som er ældre end kirken. Kirken er formentlig opført i anden halvdel af 1100-tallet. Den bestod af skib og kor. Den er opført af kampesten med sandsten i hjørnerne. Koret, som er den ældste del, menes at være opført som kapel under Herrevadskloster. Et tårn blev opført før 1300. ...
Kirken er bygget i anden halvdel af 1100-tallet. I senmiddelalderen fik kirken hvælvinger og et tårn med trappehus samt et våbenhus blev tilføjet. I 1866-1867 blev en ny kirke bygget udenom den gamle. Kun tårnet er bevaret. Fernlund 1982, s. 118. Bebyggelseregistret Stednavn # Reblebyærghæ 1430, Rebelbergh 1470, Reuelbiergh 1499, Rebelberg 1559, Refuelberg 1567, Rebelberg 1568, Rebelbiergh 1569, Rebelbierge 1574, Rebelbierg 1583, Rebbelbierg 1585, Rebelberrigh 1594, Rebelberrigh 1596, Ribbelbierg 1601, Rebbelberg 1604, Rebelbierg 1607, Relbierg 1611, Rebelberg 1613, Ribelberig 1613, Rebelberrig 1616, Rebbelbiergh 1617, Rebbelbierre 1622, Rebbelbierg 1625, Rebelbier 1630, Rebbelbierrig 1633, Rebelbierg 1635, Rebelebierre 1636, Riblebierg 1637, Rebelbierge 1640, Rebelbierg 1641, Rebbelbierg 1641, Rebelbierg 1643, Rebelbjerg 1647, Rebelbierg 1650, Rebelbiere 1657. ...
Den romanske kirke består af skib, kor og apsis. Den romanske syddør blev konstateret i 1951. På loftet findes stadig spor af romanske vinduer både på nord- og sydsiden. I 14- eller 1500-tallet blev kirken forlænget mod vest med et fag. Samtidig – formentlig – har skibet fået krydshvælv og koret et stjernehvælv. I 1400-tallet har man bygget et våbenhus i sydsiden. En gammel klokkestabel blev fjernet i 1829, da man byggede tårnet. ...
Kirken opført 1862 og erstattede en middelalderlig kirke, hvor kun grundstenene er bevaret. Den gamle kirke bestod af skib, kor og apsis. Nord- og syddørene havde en rundbue. Foran syddøren var der et våbenhus, og foran norddøren et større firkantet tårn. Skibet har oprindeligt haft små rundbuede vinduer. Der var otte hvælvinger båret af pilastre på nord- og sydvæggene samt fire ottekantede midterpiller. Koret var udvidet mod syd og havde fået en dør. ...
Kirken menes at være opført i 1100-tallet og bestod den gang af skib og kor. Det er uvist, om der også var apsis. Dele af det middelalderlige murværk indgår i det nuværende skib. I 1400-tallet fik den et tårn i samme bredde som skibet. I senmiddelalderen blev der endvidere indsat hvælvinger og bygget et våbenhus foran syddøren. Skibet blev på et tidspunkt – det er uvist hvornår – forlænget mod øst. ...