Den gamle kirke menes at være opført i slutningen af 1100-tallet. Man ved kun lidt om den middelalderlige kirke. I beskrivelser fra 1600- og 1700-tallet hedder det, at den havde hvidkalkede mure af natursten og tag af bly og tegl. Der var et hvælv i koret. 1746 hedder det, at kirkens mure blev støttet af tre støttepiller. Der var intet tårn, og klokkerne hang i en klokkestabel. Først i 1829 blev der opført et tårn. ...
Kirken er opført i 1100-tallets tredje fjerdedel som den nordlige fløj i et benediktinerkloster. Klostrets privilegier nævnes første gang i en skrivelse fra pave Lucius III omkring 1180. Det oprindelige skib, kor og apsis består endnu. Kirken er usædvanlig høj. Det kan skyldes, at nonnerne har haft sit eget pulpitur. Denne antagelse bygger på, at der er fundet en højt placeret indgang i det vestlige murværk. Kirken fungerede ikke kun som klosterkirke, men også som sognekirke. ...
Kirken er romansk og muligvis opført i slutningen af 1100-tallet. Den bestod da af skib, kor og apsis. Norddøren er tilmuret. I 1400-tallet blev der opført et våbenhus foran syddøren. Også i 1400-tallet blev der bygget hvælvinger, som blev rigt udsmykket med kalkmalerier. Den oprindelige syddør findes endnu som indgang fra våbenhuset. Spor af norddøren kan stadig ses. Nichen i apsis svarer til Bosøkloster og Ruts kirke. Tårnet er opført 1809 af Arwid Trolle, ejer af Fulltofta gods. ...
Den middelalderlige kirke, der er opført i slutningen af 1100-tallet, bestod oprindeligt af skib, kor og apsis. I 1400-tallet blev der bygget hvælvinger med krydshvælv, ligesom der blev opført et våbenhus foran sydindgangen. Et våbenhus ved norddøren blev revet ned omkring år 1700. 1622 lod Anna Brahe til Hviderup opføre et gravkapel til sin mand rigs- og feltmarskal Steen Maltesen Sehested, der omkom under Kalmarkrigen på Kalmar slot 1611. Nederst i bygningen er et gravrum, der har tøndehvælv med vederlag i vest og øst. ...
Tårnet er det eneste, der er tilbage af den middelalderlige kirke. Den oprindelige kirke bestod af skib, kor, apsis og tårn. Den var opført af sandstenskvadrer og kampesten. I 1300-tallet blev det øverste af tårnet revet ned, tårnrummet blev lagt til skibet, og et nyt tårn (det nuværende) blev bygget. Der var et udvendigt trappehus på nordsiden. I senmiddelalderen blev apsis revet ned, og koret blev forlænget mod øst. Et sakristi blev opført på korets nordside, og et våbenhus blev opført ved skibets norddør. ...
Kirken har haft to forgængere af træ. Under restaureringsarbejder i 1960’erne fandt man fragmenter af træ af en kirke fra omkring midten af 1000-tallet. Da den brændte ned, blev den erstattet af en ny i slutningen af 1000-tallet. Kirken er opført midt i eller sidst i 1100-tallet med nøjagtig samme placering som de to trækirker. Tømmer i tagstolen er dateret i 1115 og 1130. Den bestod oprindeligt af skib, kor og apsis. ...
De romanske dele af kirken, som sandsynligvis er opført i slutningen af 1100-tallet, udgøres af skib, kor og apsis. Et tårn er senere tilføjet. I 1300-tallet blev der opført et våbenhus på sydsiden, og i 1400-tallet blev der bygget hvælvinger. På sydsiden findes spor af smalle romanske vinduer. I 1740’erne blev tårnrummet lagt til skibet. Samtidig blev der opført en større korsarm mod nord. I slutningen af 1700-tallet var tårnet i så dårlig stand, at man opførte en klokkestabel. ...
Den romanske kirke består af skib, kor og apsis. Den havde oprindeligt både en norddør og en syddør. I 12- eller 1300-tallet blev kirken forlænget mod vest, idet man opførte et tårn i hele skibets bredde, og tårnrummet blev lagt til skibet. I 1400-tallet blev et våbenhus opført ved sydindgangen. Ligeledes i senmiddelalderen blev der opført hvælvinger, som blev udsmykket med kalkmalerier af Vidskøvleværkstedet. Romansk dør. 1857-1858 blev tårnet revet ned til samme højde som skibet, og taget blev forlænget hen over den nederste del af tårnet. ...
Den romanske kirke var opført af Morten Stenmester i 1100-tallet. Denne antagelse bygger på fundet af en søjle med snoet skaft i 1939 og udsmykninger, der minder om den nærliggende Hammerlunde kirke. Den bestod af skib, kor og apsis. Et tårn menes først at være opført omkring år 1200. I senmiddelalderen blev der opført et våbenhus mod syd, og tårnet fik kamtakker mod øst og vest. Skib og kor havde krydshvælv og apsis et kuppelhvælv. ...
Kirken er opført i midten af 1100-tallet og bestod oprindeligt af skib, kor og apsis. Morten Stenmester menes at have opført kirken, idet han har signeret døbefonten. Byggematerialet er Hør-sandsten, som også blev anvendt til domkirken i Lund, hvor Morten Stenmester var virksom. Apsis har blændinger med dobbelte bueslag og halvsøjler i lighed med domkirken. Halvsøjlerne har snoede skafter, attiske baser og terningkapitæler. I 1300-tallet fik kirken hvælvinger, og senere i middelalderen blev der opført et våbenhus på kirkens sydside. ...
Kirken bestod oprindeligt af skib, kor, apsis og et bredt tårn. En indgangsdør i nordsiden blev fjernet 1818, da der blev opført en tilbygning. Syddøren har en søjleportal med tympanon. En stor lilje breder sig fra en ret stamme med spiralformede blade. Den ligner portalen i Øster Herrested, som er signeret af Carl Stenmester, hvilket gør det nærliggende at tilskrive ham kirken. I senmiddelalderen blev der opført et våbenhus ved sydindgangen, og kor og apsis fik kalkmalerier. ...
Middelalderkirken bestod oprindeligt af skib og kor. Skibet havde både en norddør og en syddør. I 1400-tallet blev der bygget hvælvinger i skib og kor. Et tårn og et våbenhus i syd blev tilføjet i senmiddelalderen. Hvor længe kirkens første tårn bestod, er uklart. I 1740’erne blev der opført en fritstående klokkestabel. 1855-1857 blev kirkens ydre ændret af domkirkearkitekt Carl Gustav Brunius. Han lod et bredt vesttårn opføre, så tårnrummet blev en vestforlængelse af kirken. ...
Kirken er romansk og bestod oprindelig af skib, kor og apsis. Den havde fladt bjælkeloft, men i 1400-tallet byggede man hvælvinger i skib og kor. Der blev endvidere opført et våbenhus i syd. I en protokol fra 1682 omtales et tårn, som måske er opført i middelalderen, men det vides ikke med sikkerhed. Tårnet var da tækket med tegl, mens våbenhusets vestside havde stråtag. Resten af kirken var tækket med bly. ...
Da den nuværende kirke stod færdig i 1884, erstattede den en mindre middelalderlig kirke. Den middelalderlige kirke var opført af sandsten i slutningen af 1100-tallet. Den bestod af skib, kor og apsis. Senere i middelalderen blev der tilføjet et tårn og et våbenhus på sydsiden. Man mener, den fik hvælvinger i 1400-tallet. Kirken blev revet ned 1883. I et dokument fra 1872 hedder det, at tårnet var så brøstfældigt, at klokkeringning ikke kunne ske. ...
Kirken er opført i slutningen af 1100-tallet eller begyndelsen af 1200-tallet og bestod oprindeligt af skib, kor og apsis. Senere er der opført et våbenhus, hvilket kan være sket i 1300-tallet. Hvælvingerne er sikkert fra 1400-tallet. Noget tårn har der ikke været. Omkring 1650 var kirken i forfald, og noget måtte gøres: Skrivelse fra kancelliet af 5. april 1652: ”Åbent brev om Nørre Rørum kirkes brøstfældighed. For kongen er andraget, at Nørre Rørum Kirke i Froste herred er brøstfældig, hvilket år efter andet tiltager, kirken til største ruin, medmindre det forekommes i tide. ...
Kirken skal være opført efter ordre fra biskop Absalon i slutningen af 1180’erne. Dette stemmer dog ikke helt overens med, at kalkmalerierne i kor og apsis er dateret til 1125-1150. Den romanske kirke bestod af skib, kor, apsis og tårn. Lige efter opførelsen blev den udsmykket med kalkmalerier på væggene. I 1500-tallet blev det oprindelige tårn revet ned, og et større fritliggende tårn blev opført lige vest for kirken. 1745 blev det bygget sammen med skibet for at skaffe mere plads. ...
Kirken er opført i 1100- eller 1200-tallet. Den romanske kirke bestod af skib, kor og apsis. Måske har kirken haft et bredt vesttårn allerede fra opførelsen, men i en beskrivelse af kirken fra 1747 hedder det, at der er en klokkestabel. Måske betyder det, at tårnet har været i så dårlig stand, at det har været nødvendigt at flytte klokkerne. Det nuværende tårn er opført 1794. Ved samme lejlighed blev der opført en mindre korsarm mod nord. ...
Kirken menes at være opført i perioden 1150-1175. Oprindeligt bestod den af skib og kor, muligvis også apsis. Byggematerialet er kampesten og sandstenskvadrer. Sydportalen er opført af den såkaldte Skarholtmester. Tårnet er tilføjet allerede i 1200-tallet, men var den gang en etage lavere end i dag. Det har skråkantsokkel af hørsandsten ligesom skibet. Dog er soklen på nordsiden i dag under jordniveau. Noget tyder på, at tårnet tidligere havde en indgang i syd. ...
Den middelalderlige romanske kirke bestod oprindeligt af skib og kor med apsis, men havde intet tårn. Den var opført af kampesten og hvidkalket. Den havde haft både en nord- og en syddør. Indvendigt var gulvet lerstampet med undtagelse af koret. I senmiddelalderen blev der opført et våbenhus mod syd, ligesom skib og kor fik hvælvinger. Skejlinge var anneks til Borlunde. Ved bispevisitatser 1820 og 1830 blev det noteret, at begge kirker var i forsvarlig stand, men små. ...