Skåne: Ljunits
Kirken er opført i 1100-tallet og bestod da af skib og kor. Skibet havde indgange på både nord- og sydsiden. Tårnet, som er temmelig stort, menes at være opført i 1300-tallet.
Kirken blev delvist revet ned, da der blev bygget en ny kirke i Marsvinsholm 1867. Taget på kirken blev fjernet med undtagelse af koret, hvor der var indrettet et gravkapel for slægten Ruuth. Ved en restaurering af ruinen i 1929 blev der lagt tag på tårnet, som var den bygningsdel, der var i bedst stand.
...
Kirken, der nu er jævnet med jorden, lå 200 meter syd for den nuværende herregård, Marsvinsholm, som da hed Borsø. Billedet viser stedet, hvor kirken lå. I baggrunden ses tårnet på Marsvinsholm kirke.
Kirken blev nedrevet i 1640’erne, da Otte Marsvin opførte Marsvinsholm. Ifølge Lunde stifts landebog 1569 var der ikke noget sogn, der hed Borsø. Det er derfor sandsynligt, at kirken har været et kapel tilhørende herregården.
Det kunstnerisk værdifulde inventar blev overført til Balkåkra – Balkager kirke.
...
Kirken blev opført 1862-1867 som erstatning for de tre kirker i Balkåkra, Skårby og Snårestad. Det skete på foranledning af slotsejeren Jules Edvard Stiernblad, Marsvinsholm, og imod lokalbefolkningens ønske. De tre kirker skulle rives ned. Biskop Vilhelm Flensburg, der var en drivende kraft for nybyggeri i hele stiftet, skrev 1870: ”Skönast af alla de nybyggda kyrkorna ër onekligen den … i Marsvinsholm.”
Ingers 1947, s. 722.
Fernlund 1980, s. 62.
...
Kirken er formodentlig opført hen over midten af 1100-tallet bestående af skib, kor, apsis og et tårn i samme bredde som skibet. Sydportalen bærer træk af Carl Stenmesters værk. Selvom tympanon er uden udsmykning, er konsollerne karakteristiske for Carl Stenmester og minder om Hedeskov / Hedeskoga.
Omkring 1270 blev tårnet revet ned i samme højde som skibet, der blev forlænget mod vest, og et nyt tårn blev opført. I 1300-tallet fik skibet krydshvælv, og skibets mure blev forhøjet, vinduerne blev ændret.
...
Kirken er bygget i 1100-tallet og opført af kalksten, komstadsten og kampesten. Den bestod oprindeligt af skib, kor og apsis, mens tårnet stammer fra 1200-tallet. Det er i hele skibets bredde. Tårnrummet har en tøndehvælving. En vindeltrappe i sydmuren har oprindelig haft indgang indefra, men senere er der lavet en indgang udefra. Denne trappe fører op til tårnets midterste afdeling, mens man kommer til den øverste via en trappe i nordsiden.
...
Kirken er opført i begyndelsen af 1100-tallet af sandsten og kalktuf og bestod af skib, kor, apsis og tårn. Spor af sydportalen er kendt. Den var rundbuet med affasede vederlag. Sydportalen var i brug til kirken blev nedlagt (se nedenfor). Derimod er der ingen spor af nordportalen.
Omkring 1347 fik skibet to og koret et krydshvælv. Et våbenhus på skibets sydside anses for at have været gotisk. I 1700-tallet blev der bygget et tværskib på kirkens nordside.
...
Kirken blev opført som Sørups nye kirke i 1882.
Bebyggelseregistret
Stednavn
#
Watnaløsæ 1343, Wauløse 1366, Wahløsa 1391, Walløse 1405, Wanløssz 1471, Wantløssæ 1492, Walløsse 1499, Valløse 1505, Valløsæ 1508, Walløse 1616, Waldløsse 1654.
Vallösa 1964.
Skib
#
Kor
#
Alterstager
#
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Alterstagerne fra midten af 1600-tallet stammer fra Sørup kirke.
Prædikestol
#
Prædikestolen er fra omkring 1630 og er udført af en mester, som kun er kendt under initialerne A.
...
Oplysningerne om den middelalderlige kirke er sparsomme. Den menes at være opført i anden halvdel af 1100-tallet og bestod af skib, kor og apsis. I senmiddelalderen blev der bygget hvælvinger, ligesom der blev bygget et våbenhus på kirkens nordside. 1740 blev der bygget en nykirke. På kort fra omkring år 1800 kan man sammenholdt med en skitse fra 1698 se, at kirken er blevet forlænget mod øst, idet der er opført et nyt kor.
...