Skåne: Luggude
Skalmurene udgør de middelalderlige dele af kirken, som er opført af kampesten med anvendelse af sandsten til sokler og i hjørner og rundt om vinduer og døre. Soklerne har skråkant. Gesimsen på koret består af profilerede sandsten. Et romansk rundbuet vindue er bevaret i korets nordmur. Allerede i 1200- eller 1300-tallet er skibet forlænget mod vest. I 13-1400-tallet blev der bygget et kvadratisk vesttårn i samme bredde som skibet. På nordsiden blev det forsynet med et trappetårn med vindeltrappe.
...
Arilds kapell er netop et kapel og ikke en sognekirke og har heller aldrig været det. Det menes at være opført omkring år 1400, da sildefiskeriet blomstrede. Der blev opført en del kapeller langs Skånes kyster under sildefiskeriet, men Arild kapel er det eneste, der er bevaret. Oprindeligt var det en mindre kvadratisk bygning måske med et mindre kor. I årene mellem 1475 og 1482 blev det forlænget mod øst.
...
Kirken menes at være opført i midten af 1100-tallet. Den bestod af skib, kor og apsis og var opført af sandstenskvadrer.
Et kvadratisk tårn blev opført i 1200-tallet. At tårnet er senere end skibet, antydes af, at sokkelstenene har forskellig udformning: hulkehl i tårnet, skråkant i skibet. Tårnets østmur er bygget til skibets vestfacade.
I 1400-tallet blev der bygget hvælvinger i tårnrum og skib, ligesom der blev opført et våbenhus på begge skibets sider og et trappehus til tårnet.
...
Den romanske del af kirken bestod af skib og kor. Der har muligvis været en apsis og et rektangulært tårn i hele skibets bredde. I begyndelsen af 1300-tallet blev skibet forlænget mod vest, idet det tårn, der muligvis var der, blev revet ned. Vestforlængelsen menes at have haft tøndehvælv. Senere i 1300-tallet blev der bygget et våbenhus på begge sider af skibet, og væggene fik kalkmalerier. Som følge af en brand midt i 1300-tallet måtte triumfbuen og taget bygges om.
...
Af den middelalderlige kirke er kun grundmurene og dele af skibets vestmur bevaret. Den oprindelige kirke var opført omkring år 1200 og bestod af skib, kor og apsis. Et tårn menes at være opført i 1400- eller 1500-tallet. I senmiddelalderen blev der også opført et våbenhus på skibets sydside. Kor og apsis og muligvis også våbenhuset blev revet ned i 1765, da man opførte et nyt kor uden apsis. Det nuværende skib er opført 1863.
...
Kirken er opført i slutningen af 1100-tallet af kampesten med anvendelse af fint tilhuggede sandsten til sokkel, hjørner og rundt om vindues- og døråbninger. Oprindeligt var facaderne ikke pudsede. Udover de sædvanlige nord- og sydindgange var der også en indgang i korets sydside, sikkert en præstedør.
Tårnet er opført i 1400-tallet i forbindelse med, at man byggede hvælvinger i skib og kor. Norddøren og indgangen til koret er muligvis blev muret til, da tårnet blev opført.
...
Af middelalderkirken fra 1100- eller 1200-tallet er kun bevaret en del af skibets vestmur og tårnet, som er fra 1400-tallet. Den oprindelige kirke bestod af skib og kor og var opført af kampesten og sandsten. Der blev senere opført våbenhuse på begge sider af kirken. I 1400-tallet blev der lavet hvælvinger.
I 1863 blev middelalderkirken med undtagelse af tårnet revet ned, og der blev opført nyt skib og kor. Den ligger på det samme sted som den gamle.
...
Den romanske kirke bestod oprindeligt af skib, kor og apsis. Den var opført af kampesten med anvendelse af sandsten til sokler og vindues- og døråbninger. Især døråbningerne menes at have været rigt udsmykkede. En gang i 1200-tallet blev der opført et kvadratisk vesttårn. I tårnets anden etage har der været et herskabsgalleri med åbning til skibet. Adgang til galleriet – og tårnet – skete gennem et udvendigt trappetårn. I anden halvdel af 1200-tallet blev der bygget en hvælving i tårnets nederste etage.
...
Den middelalderlige kirke var opført i 1100- eller 1200-tallet og bestod af skib, kor og apsis. Et tårn blev opført i 1200-tallet. I senmiddelalderen blev der opført et våbenhus på skibets sydside. Våbenhuset havde en hvælving.
1862-1863 blev den gamle kirke revet ned med undtagelse af tårnet, og en ny blev opført.
Bebyggelseregistret
Stednavn
#
Halmstahæ 1234, Halmstathæ 1351, Halmstathe 1419, Halmstadhe 1419, 1423, Halmstæde 1468, Halmstad 1503, Hallmstede 1550, Halmestedt 1558, Halmsta 1569, Halmstad 1579, Halmsted 1582, Halmstedt 1583, Hallmstad 1584, Halmsted 1588, Halmstad 1590, Helmsted 1590, Halmsted 1590, 1596, Halmsta 1597, Halmstad 1601, Halmsted 1607, Halmstad 1613, Halmsted 1616, Hallembsted 1618, Halmsted 1620, 1621, 1624, 1628, Halmstad 1639, Halmsted 1645, Halmsted 1647, 1657.
...
Kirken består af middelalderligt skib, kor, apsis og senmiddelalderligt tårn. Heslunde og Välluv / Vellev kirker anses den for at være de yngste kirker i Helsingborgområdet fra den store kirkebygningsperiode. Ved en udgravning i koret i 2010 fandt man en række sten i lige linje med apsisbuen. Det kan enten være syldsten fra en østvæg i koret, som så betyder, at apsis er opført senere; eller det kan være syldsten fra en tidligere trækirke.
...
Den nuværende kirke er opført i første halvdel af 1400-tallet, hvor den erstattede en romansk kirke. Den romanske kirke var opført af samme stenmester, som opførte Lund Domkirke. Der er fundet stenhuggermærker fra Mesteren med korstrianglen: triangel, korstriangel og et ligearmet kors, som også kendes fra domkirken. Der er genanvendt materiale fra den romanske kirke, som tyder på, at den har haft apsis. Den romanske kirke blev udvidet 1250-1300 med en teglstensbygning i vest.
...
Kirkens oprindelige dele er skib, kor og apsis og er opført i 1100- eller 1200-tallet. Byggematerialet er marksten med anvendelse af sandsten i alle kanter. Murene er meget tykke omkring 1,30 meter. Der er ingen sokkel. I middelalderen ansås den for at være den største kirke i Luggude herred.
Kirken havde oprindeligt et vindue på skibets sydside og et på nordsiden, ligesom der som sædvanligt var to indgange. Den var gulmalet og ikke hvidkalket som i dag.
...
Kirken er opført i slutningen af 1100-tallet og bestod oprindeligt af skib, kor og muligvis apsis. I slutningen af 1200-tallet blev der bygget et lavt kvadratisk tårn. I 1400-tallet blev der bygget hvælvinger, og tårnet blev forhøjet og fik kamtakker og blændinger.
Omkring år 1500 blev koret fjernet og skibet blev forlænget mod øst. Sikkert samtidig blev der opført et våbenhus på skibets sydside. Da Otto Brahe 1560 fik patronatsretten, blev der bygget et sakristi og et gravkammer i syd.
...
Den romanske kirke bestod af skib, kor og apsis. I senmiddelalderen blev tårnet bygget samt et våbenhus på skibets sydside. Tårnet er kvadratisk og har samme bredde som skibet. Det blev forhøjet 1769. I senmiddelalderen blev der bygget hvælvinger. To tilmurede romanske vinduer er bevaret på skibets nord- og sydside.
Under C.G. Brunius’ ledelse blev kirken ombygget 1853-1854. Apsis og det middelalderlige kor blev fjernet, og der blev tilføjet de to tværarme.
...
Kirken menes at være opført i første halvdel af 1100-tallet. Den bestod oprindeligt af skib og kor. Den er opført af fint tilhuggede sandsten. Tårnets planform er kvadratisk og smallere end skibets bredde. Det er usikkert, hvornår det er opført. På tårnets nordside er der et kvadratisk trappetårn med vindeltrappe. På en kvadersten er et stenhuggermærke, som svarer til en stenmester på domkirken.
I 1400-tallet er der bygget hvælvinger i kirken.
...
Skib, kor og apsis er fra 1100-tallet. Muligvis er apsis ikke opført samtidig med koret. Profileringen på tribunbue- og triumfbuevederlag kan lede tankerne hen på døbefonten. Triumfbuen har på vestsiden en rundstav.
I 1300-tallet fik koret et krydshvælv, og 1432 blev der bygget stjernehvælv i skibet. I senmiddelalderen blev skibet forlænget mod vest, og der blev bygget våbenhuse på begge sider. Også i vestforlængelsen blev der bygget hvælv. Vest herfor blev tårnet bygget – sikkert i 1600-tallet.
...
Kirken er opført i anden halvdel af 1100-tallet med skib, kor og apsis. Midt i 1400-tallet, formodentlig, blev skibet forlænget mod vest, og et tårn blev opført. I denne periode blev der også bygget et våbenhus mod syd, og koret fik et krydshvælv. Skib og tårnrum fik også hvælvinger, men sikkert lidt senere.
Ved flere lejligheder blev tårnet ændret. På et ukendt tidspunkt blev der bygget et sakristi, og i 1700-tallet blev der bygget et gravkapel på skibets nordside til slægten Bennett.
...
Kirken er bygget i 1100-tallet og bestod fra starten af skib, kor og apsis. Byggematerialet er helt eller næsten helt Helsingborg-sandsten. Det gælder et vindue i nordmuren. Over hvælv ses det øverrste af fire romanske vinduer. 1662 hedder det, at kirken har ”8 vinduffuer, 3 store synden till, ett stort westen till, 3 små norden till oc et östen till”. Soklen er af sandsten og har en skråkant med hulkehl.
...
Den ældste del af kirken – 1100-tallet – udgøres af skib, kor og apsis. Byggematerialet er fint tilhuggede kampesten, mens der er anvendt sandsten ved døre og vinduer. Det ser ud til, at apsis udelukkende er opført af sandsten, så apsis kan være opført senere. Tårnet er bygget senere, måske 1400-tallet. Hvælvingerne kan være samtidige med tårnet. På nordsiden af tårnet indeholder en firkantet udbygning en vindeltrappe, som er opført af tegl, og som er samtidig med tårnet.
...
Den romanske kirke fra senest omkring 1200 bestod af skib, kor og apsis. Den var opført af nordvestskånsk sandsten. Soklen var profileret, og syddøren havde doriske søjler og en bue af sandsten. På et ukendt tidspunkt skal skibet være forlænget mod vest. I 1400-tallet blev der bygget et vesttårn med samme bredde som skibet. En stor spidsbuet åbning forbandt tårnrum og skib. På tårnets anden etage på nordsiden var en indgang sikkert via en udvendig trætrappe.
...
Kirken består af middelalderligt skib, kor og apsis. Den menes at være opført sidst i 1100- eller først i 1200-tallet. Soklerne er af sandsten og har hulkehl. To tilmurede romanske vinduer i skibet er synlige over hvælv. I det nordlige vindue findes den oprindelige trækarm endnu. Store dele af den romanske tagkonstruktion er bevaret. Tømmeret er nummereret med runer.
Et sted på muren sidder et mandshoved. Se også Raus kirke.
...
Den nuværende kirke er opført 1825. Sakristiet er dog fra 1873, og spiret på tårnet er fra 1880.
Den har haft to forgængere, som lå på den gamle kirkegård i nærheden. Den første kirke var et kapel opført i 1500-tallet. Det blev i 1683 erstattet af et nyt opført af bindingsværk.
Inventaret i den nuværende kirke stammer fra de nedrevne kapeller.
Kyrkoguiderlundsstift.se
Stednavn
#
Wiigen 1569, Wigenn 1597, Wigen 1611, Wiigen 1613, Wigen 1619, 1630, 1640, 1656, 1658.
...