Den ældste del af kirken består af skib og kor. Den er opført af fint tilhuggede kvadre af sandkalksten næsten helt uden fuger og har aldrig været pudset. Den er opført med skalmur.
Kirken er opført omkring midten af 1100-tallet. Apsis er opført senere, men før en ødelæggende brand omkring 1230. Strø nævnes første gang i et dokument fra 1124, da en diakon skænkede en gård til domkirken. Næste gang Strø nævnes er i 1145, da Strø blev kannikekirke.
Efter branden fik kirken et fladt bjælkeloft. Skibets to stjernehvælv og korets krydshvælv er bygget i 1400-tallet. I slutningen af 1500-tallet blev der opført et våbenhus på sydsiden.
Tårnet er opført i 1837. Derved blev det gamle klanghus overflødigt. Det blev revet ned, men tømmeret blev genanvendt til klokkestolen. Tømmeret er dendrodateret til 1480’erne. Det har svaret til de samtidige og endnu eksisterende klanghuse i Pederstrup – Perstorp, Nørre Melby – Norra Mellby og Brønnested – Brönnestad.
Da tårnet blev bygget, blev de oprindelige nord- og syddøre tilmurede og våbenhuset nedrevet, idet indgangen blev flyttet til tårnets vestfacade. Vinduerne blev udvidet.
Brunius 1850, s. 180.
Fernlund 1982, s. 33.
Frid og Sjösten 2020, s. 29-48, 74-80.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Stroy 1124, 1145, Strø 1145, Stre 1145, Strø 1164, 1358, 1404, 1426, 1551, Strøe 1569, Strøøe 1574, Strø 1584, 1591, Strøe 1594, 1618, 1622, 1623, Strøø 1626, Strøe 1627, 1631, 1639, 1645, 1646, Strø 1647, 1648, Strø 1649, 1650, Strøe 1653, 1657.
Ströö 1671, 1675, 1684, Strö 1712, Ströö 1730, Strö 1754, Ströö 1825, 1862, 1874, Strö 1878. Norra Strö 1909.
Skib #
Der har været bænke i kirken siden 1645. Dele af de gamle bænke kan indgå i de nuværende.
Et pulpitur omtales i en regnskabsbog fra 1693, så man må forstå, at det har været der længe.
Bebyggelseregistret
Frid og Sjösten 2020, s. 101.
Kor #
Alterkalk #
En alterkalk bærer indskriften: ”Herr oberst Johan Hindrich Lybecker und seine libeste Frau Christina Grisbach Gaben mick zu Strö Kirchen anno 1666.”
Frid og Sjösten 2020, s. 115.
Antemensale #
Antemensalet er et renæssancepanel formentlig samtidig med altertavle og prædikestol. Det består af fire riflede pilastre og tre tomme rundbuefelter. Prydfelterne på pilastrene minder om de tilsvarende felter på prædikestolens nederste smalfelter med den midtstillede roset.
Altertavle #
På fodstykket ses Olive Skrams og Johan Taubes våben. Parret donerede altertavlen i 1601. Storstykket består af et stort tekstfelt med ramme flankeret af dobbeltsøjler og små vinger. Feltet indeholder nadverens indstiftelsesord:
Vor Herre Jesus Christus i den Nat der hand bleff forraad tog hand Brødet tackade oc brød det oc gaff sine Discipler oc sagde: Tager dette hen oc æder det det er mit Legeme som giffuis for eder. Det giører til min Hukommelse. Lige saa tog hand oc Kalcken effter Afftens Maaltid tackede gaff dennem oc sagde: Dricker alle der aff Denne er det Ny Testamentis Kalck i mit Blod som udgydes for eder til Syndernes forladelse. Dette giører saa offte som I dricke i min Hukommelse.
Teksten er omhyggeligt restaureret. En enkelt svedisme har dog sneget sig ind, idet første gang ordet takkede forekommer, står der tackade, mens det er stavet rigtigt anden gang: tackede.
På bjælkelaget står der på blå baggrund:
Lycksaligt er Det Folck Som det saa gaar / Men saligt er det folck / hues Herre er En gud. Psal. 144. (Lykkeligt det folk, der har det sådan, lykkeligt det folk, der har Herren til Gud! Ps. 144,15.)
På konsollerne, som bæres af dobbeltsøjlerne er der en lille rundbue med æggestav flankeret af to ansigter.
Topstykket bærer det danske rigsvåben i en rigt udsmykket rundbue flankeret af en mandlig og en kvindelig herme. Ovenover står der: Christianus IIII D G R D. (Dei Gratia Rex Daniae) – Christian IV Af Guds Nåde Danmarks Konge.
På konsollerne for sidestykkerne med obelisker står der i begge sider J H S (Jesus Hominum Salvator – Jesus menneskenes frelser).
Topstykket afsluttes øverst med en opsats med en centralt placeret roset.
Frid og Sjösten 2020, s. 81-86.
Døbefont #
Døbefonten er af granit. Den har fals, men ikke afløbshul. Kummen er helt glat og uden nogen form for udsmykning.
Foden er firsidet med en platte nederst. Foroven er den rund med en rundstav. På den firsidige platte står trekantede lige flader, som skråner indad mod rundstaven foroven.
Foden er af sandsten i modsætning til kummens granit. Det viser, at de ikke har hørt sammen oprindeligt. Foden kan oprindeligt have været en kapitæl. Farvespor viser, at både fod og kumme har været bemalet.
Glatte kummer af samme type er ualmindelige i Lund stift, men almindelige i Nordjylland. Døbefonten i Hørby i Vendsyssel ligner både hvad angår kumme og fod.
Tynell 1913-1921, s. 45.
Frid og Sjösten 2020, s. 50-54.
Bebyggelseregistret
Prædikestol #
Prædikestolen er skænket til kirken 1592 og malet 1601. Den er formodentlig skænket af parret Taube ligesom altertavlen.
Prædikestolen består af kurv, lydhimmel, rygstykke og opgang.
I de øverste smalfelter står der: ”Audiunt verbum dei et custodiunt illud. Luc. XI.” (Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det. Luk. 11,28). Hjørnerne er markeret med triglyffelter. Smalfelterne afsluttes foroven af en tandsnitfrise og en æggestav.
Storfelterne har fire relieffer, som forestiller opstandelsen og tre evangelister. Det er Matthæus, der mangler. Det kan skyldes, at prædikestolen blev flyttet i 1837. Under billedet af opstandelsen står der ”DE VP ERSTANDINGE”. Det er angiveligt påvirket af tysk og skal betyde Den optandne. De tre evangelister står med deres attribut ved fødderne og en bog i hånden. Johannes’ er lukket. I den anden hånd holder han sit giftbæger, der har form af en kalk. I rundbuen bag hovedet er en muslingeskal. Evangelisternes navn og teksten under opstandelsesbilledet står i en kartouche. Pilastrene har beslagornamentik med diamanter. Også i sviklerne er der små diamanter.
Hermerne er dyder: Håb, Kærlighed, Retfærdighed, Klogskab og Tapperhed. Den nederste del af hermerne har beslagornamentik og løver, der har frugter hængende fra munden. Over hovederne har de en jonisk kapitæl med et enkelt æggestavsfelt, som bærer det øverste bjælkelag.
Teksten I de nederste smalfelter skal læses på den måde, at man først læser den øverste linje i alle felter og dernæst fortsætter i den nederste linje:
Prope est Dominus invocantibus eum, omnibus invocantibus eum in vertate. Voluntatem timentium se faciet, et deprecationem eorum exaudiet, eet salvos faciet eos. Ps. 145,18-19. (Herren er nær ved alle, der råber til ham, alle, der råber til ham i oprigtighed. Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, han hører deres råb om hjælp og frelser dem.)
Konsollerne har beslagornamentik med en centralt placeret roset. Under konsollerne er der englehoveder og mellem dem er der hængestykker med frugter, volutter og rulleværk.
Underbaldakinen har ribber med dukater, og på fladerne står Kristusmonogrammet JHS, jævnfør altertavlen.
På lydhimlen står der: ”Anno 1601 Verbum Domini manet in eternum. Esa. 40” (År 1601. Guds ord forbliver til evig tid. Es. 40,8.)
Rygstykket er enkelt udført og stammer fra flytningen af prædikestolen 1837.
Prædikestolen ligner samtidige prædikestole som i Reng – Räng og i den nedrevne kirke i Landskrone.
Ved siden af læsepulten står en figur, der forestiller Johannes. Den stammer fra Broby og blev skænket til kirken i 1980. Det fremgår desværre ikke, hvor den har været anvendt i Broby. Kirkens gamle prædikestol er det ikke, for storfelterne med de fire evangelister er genanvendt i et skab. Figuren kan muligvis stamme fra altertavlen, som ikke findes mere.
Paulsson 1915, s. 215-216.
Otterstedt 1929, s. 184.
Frid og Sjösten 2020, s. 87-91.
Kalkmalerier #
Kirken har kalkmalerier fra to perioder: tidligt gotiske i apsis og i tribunbuen, og sengotiske udført af Vittskövleværkstedet 1450-1475 i resten af kirken, hvilket omfatter et krydshvælv i koret og to stjernehvælv i skibet.
Ifølge kirkens regnskaber blev kalkmalerierne kalket over 1760. Jacob Kornerup har dog haft kendskab til dem, da han har omtalt dem i en artikel i 1868. Otto Rydbeck oplyser 1904, at kirkens præst havde oplyst ham om, at der var en Majestas Domini i apsis. Kalkmalerierne blev dog først afdækket 1947-1948.
Apsis #
Majestas Domini. Billedet er meget medtaget, da det både har været overmalet af de sengotiske billeder, overkalket 1760, og i 1893 blev apsis bemalet med blå limfarve.
Dele af en firpasformet strålekrans kan ses samt noget af Markusløvens hale. Kristi glorie er udført i stuk.
Under Majestas findes en apostelrække med to velbevarede apostle, hvoraf den ene er Peter med nøglen. Den anden, som ikke kan identificeres, sidder med en åben bog. Til venstre i billedet er der et fragment af endnu en apostel med en lukket bog. Det er formodentlig Johannes. De er indrammet af arkadebuer.
Vittskövleværkstedet har malet et treenighedsbillede ovenpå. Af dette billede er der kun få spor tilbage. Man kan få en idé om, hvordan det har set ud, når man ser det tilsvarende motiv i Emmislev. Til denne udsmykning har også hørt en apostelrække med nogle utydelige indskrifter af apostlenes navne.
Tribunbuen #
På nordvæggen i koret til venstre for vinduet ses noget af den ovenfor omtalte apostelrække af Vittskövleværkstedet med et par bogstaver af navnet Jakob.
Tribunbuen har otte felter med kvindelige helgener. Regnet fra neden i buens nordside er det: En uidentificeret helgeninde, S. Catharina, S. Helena, S. Barbara, S. Gertrud, S. Kristine (måske), S. Dorothea og S. Margrethe.
Kor #
Malerierne i kor og skib er udført af Vittskövleværkstedet 1450-1475. Koret har et krydshvælv. Motiverne er helgener med undtagelse af østkappen, som har et usædvanligt motiv (se nedenfor). Hovedmotiverne afsluttes forneden af en savtakfrise. Baggrunden mellem personer og andre motivdele er udfyldt af rankeslyng, i modsætning til skibet, hvor der er en udstrakt brug af skabeloner.
I modsætning til koret har skibet to stjernehvælv. Dette kombineret med den forskellige behandling af baggrunden og det anderledes valg af motiver i henholdsvis kor og skib giver et forskelligt udtryk i de to dele af kirken.
Medaljonerne øverst i sviklerne indeholder en detaljeret skildring af Skabelsen, som fortsætter i skibet. De bliver behandlet separat nedenfor.
Det nederste af sviklerne er udfyldt af blomster i vase.
Østkappe #
Kristi brude. A Catalogue kalder motivet The Mystical Wedding. Jesusbarnet sidder på Marias skød vendt mod fire kronede helgeninder, en meget utydelig. Den forreste af dem rækker ham en ring. I kappens sydside ses yderligere fire helgeninder med kroner. De to af dem sidder med en bog, en tredje med noget, der ikke kan bestemmes. Om det usædvanlige optrin skriver Knud Banning:
Den forreste giver en ring til Jesusbarnet på Marias skød, et optrin, der undertiden er vist i serier fra den hellige Catharina af Alexandrias liv. Hun står formentlig som en repræsentant for alle de anonyme kronede helgeninder i kappen, der ved overrækkelsen af en ring bliver Kristi brude, som det netop skete ved en nonnes optagelse i Birgittinerordenen. Banning 1984, s. 92.
Det nederste af sviklerne: Blomster i vase.
Sydkappe #
I kappens østlige side ses S. Olav med kongekrone og skæg. I den vestlige side en helgenkonge, som enten er Knud eller Erik.
Vestkappe #
S. Nikolaj og S. Sigfrid.
Nordkappe #
S. Laurentius med risten og enten S. Knud eller S. Erik.
Sydvæg #
Vest for vinduet: S. Jørgen og Dragen. Kun dragens hoved, lansen og hestens hove kan ses.
Øst for vinduet: To personer, som ikke kan identificeres.
Skabelsesberetningen 1 #
Første del af skabelsesberetningen i 8 medaljoner i sviklerne i koret med to i hver hvælvkappe.
Blomster #
Blomster i vase i det nederste af hver svikkel.
Skib 1. fag #
Begge skibets to fag har stjernehvælv.
Billederne afgrænses forneden af et bølgebånd.
Motiverne i hvælvet er Barndomshistorien. I medaljoner fortsætter Skabelsesberetningen fra koret. Nederst i svikler består udsmykningen af stiliserede planter og træer.
Nord #
Marias Renselse. Hun er på vej mod templet ledsaget af 15 kvinder, hvor de modtages af Simeon. Bag ham står en tjener med et røgelseskar i den ene hånd og i den anden et kar med vievand, hvori der er en kost til at stænke med. Simeon har velsignet Maria og giver hende et lys. De to kvinder bag Maria er sikkert Anna og Elisabet. Den ene af dem står med en kurv med tre duer i offergave til templet.
Fortællingen fortsætter i læseretningen med Fremstillingen i Templet og Omskærelsen.
Øst #
Barnemordet i Betlehem. Herodes står til venstre og peger med sit scepter på nogle lig, der ligger foran ham. Tre soldater er i gang med at udføre deres arbejde. På de to følgende billeder forsvarer mødre deres børn. På det første rykker en mor soldaten i det lange skæg og truer ham med en kost. På det andet holder en mor sit barn på skødet, mens soldaten løfter sit sværd.
Syd #
Det hurtigt vokssende sædekorn. Bondemanden og –konen er i gang med høstarbejdet. De står begge med en segl i hånden. Til venstre kommer soldaterne og spørger, om de har set den lille familie.
I de to delkapper foroven til venstre ses fortsættelsen af Barnemordet og i de to til højre stiliserede træer, som kan høre til det følgende motiv.
Vest #
Flugten til Ægypten. De kommer ud af skoven til en befæstet by. Josef går forrest med en stav i venstre hånd og æslets tømme i den anden.
Skabelsesberetningen 2 #
I skibets 1. fag fortsætter skabelsesberetningen fra koret. Da stjernehvælvet har flere felter, er medaljonerne anbragt i sviklerne i de nederste felter, som er de største.
Blomster #
Blomster og træer nederst i sviklerne i skibets 1. fag.
Skib 2. fag #
I andet fag følger beretningen om de første mennesker, Kain og Abel. Kain bærer på alle billederne en stor posehue, som man også kan se i Areslev - Areslöv.
I andet fag er der ingen medaljoner i sviklerne. Sviklerne udfyldes af blomster, træer og rankeværk.
Øst #
Kains og Abels offer i det store felt forneden. Bygningen i de to delkapper til venstre hører til motivet i nordkappen.
De to delkapper til højre: Kain og de to ravne. Ifølge en arabisk legende lærte Kain, hvordan han skulle slå Abel ihjel ved at iagttage to ravne i kamp: Den ene hakkede i den andens hoved, så den døde af sit blodtab.
Det er et sjældent motiv, som i det gamle Lund stift kun forekommer her, i Emmislev – Emmislöv og Gladsakse – Gladsax. Her er det udskilt som et særligt motiv, mens det de to andre steder er kombineret med drabet på Abel.
Syd #
Øverst til venstre ses Kain og de to ravne. I det store felt midt for er der to motiver: Kain slår Abel ihjel, og Gud fordømmer Kain.
Billederne i de to delkapper til højre viser den fredløse Kain. I det første billede vandrer han alene i skoven som fredløs. I det andet sidder han overfor en løve, der støtter sine forpoter på hans knæ, mens han klapper den på halsen med højre hånd.
Vest #
Til venstre den fredløse Kain. I det store felt midt ses for Adam på dødslejet og til højre Adams ligfærd.
Adam ligger på dødslejet. Hans hoved hviler på en stor pude, mens støvlerne står ved siden af sengen. I venstre side sidder den sørgende Eva. Omkring sengen står en masse mennesker for at tage afsked. Forrest står Set med rejsetaske, idet Adam sender ham ud i verden.
Adams ligfærd er delt over de to delkapper til højre. Han ligger på en båre og dækket af et lagen. Fire mænd bærer båren. En bærer et processionskors med korsfane. Et stort følge er forsamlet.
Nord #
I denne kappe fortsætter beretningen om Adams død. Til venstre Adams ligfærd. I det store felt forneden: Adams begravelse. I de to delkapper til højre står Set foran porten til Paradis.
Adam begraves. To mænd lægger ham i graven. Ved hovedenden står en præst med en åben bog, mens en person står bagved med et tændt lys. Ved fodenden står to mænd med spader parate til at dække graven.
Set står foran porten til Paradis, hvor en engel rækker ham en gren med tre kviste.
Blomster #
I alle svikler i skibets 2. fag er der blomster og træer.
Rydbeck, O. 1904, s. 90.
Rydbeck, M. 1948, s. 243.
A Catalogue 1976, bd. 1, s. 43, bd. 3, s. 8-13.
Frid og Sjösten 2016, s. 100.
Frid og Sjösten 2020, s. 55-68.
Middelalderlige træfigurer #
Skt. Olav #
Helgenskab med Skt. Olav fra anden halvdel af 1400-tallet.
Olav sidder frontalt på en bænk. Hænderne er løftede, og i venstre hånd holder han et ciborium. På hovedet bærer han en krone. Underliggeren er en drage med et skægget mandshoved med krone.
Liepe 1995, s. 148.
Liepe 1995-2, s. 315-316.
Frid og Sjösten 2020, s. 69-70.
Mikael Dragedræber #
Skt. Mikael står på en drage. Højre arm er løftet med et spyd, som nu er borte. Han er iført alba med en korslagt stola. Dragen ligger på ryggen med løftet hoved og åbent gab.
Figuren stammer fra en nu forsvundet skabsaltertavlen fra slutningen af 1400-tallet og kan være et importeret arbejde.
Liepe 1995, s. 164.
Liepe 1995-2, s. 316.
Frid og Sjösten 2020, s. 70.
Kvindelig helgen #
Helgeninden sidder på en tronstol med høj ryg. Hun har en høj glat kronring og løsthængende hår. Hun er iklædt kjortel og kappe. Højre arm mangler.
Ligesom figuren af Mikael Dragedræber kan den stamme fra en nu forsvunden skabsaltertavle fra slutningen af 1400-tallet. Der er muligvis tale om et importeret arbejde.
Liepe 1995, s. 164.
Liepe 1995-2, s. 316.
Frid og Sjösten 2020, s. 70.
Madonna #
Apokalyptisk Madonna fra 1510-1530.
Maria står på måneseglet. På hovedet bærer hun en krone. Barnet, der er nøgent, sidder på hendes venstre arm.
Figuren kan være et værk fra Heninck Roleves værksted. Se også Falsterbo.
Liepe 1995, s. 204ff.
Liepe 1995-2, s. 316-317.
Frid og Sjösten 2020, s. 71.
Kirkestol #
Bonden Niels Tugesen fra Øverup - Övarp, en lokalitet i sognet, lavede 1665 sin egen kirkestol, fordi han altid kom for sent til kirke og var træt af at stå op, så alle pladser var optaget. På ryggen står en længere tekst – med visse forbehold for læsningen:
Denne stol hører mig nels Tusen til met ret ma ingen met mig om hanem trete men lade mig den beholde sel mens ieg Guds ord høre vel oc mig derefter at skikes sa at ieg det evig lif kan fa. Amen. Anno 1665 Neles Tusøn i Øfverep. O Gud, skab it rent iert i mig oc gif mig en ny vis an forkast mig ike fra dit ansekt tag alerid din helligan fra mig. Gud Fader velsine mig Iesus Krist bevare mig den Heligan opliuse mig Gudes kraft beskerme mig Gud lader sit anseket skiene ofver mig oc vere mig nadig oc barmiertig oc gif mig den evig fre oc salighed dertil ieg mig forlader vesti amen svar ved Iesum Krest.
Selvom der ikke fandtes nogen retskrivning i 1600-tallet, må man alligevel sige, der er mange stavefejl. Måske er hans stavemåde præget af dialekt?
Folder om kirken.
Frid og Sjösten 2020, s. 106.