Skåne: Torna
Flyinge er en landsby i Södra Sandby sogn. 1361 omtales den som et selvstændigt sogn. Det vides ikke, hvornår sognet blev sammenlagt med Sandby, men 1682 fandtes kirken endnu og udgjorde en af længerne i Flyinge kungsgård: I en beskrivelse fra dette år hedder det:
Oppe i borggården befins 3 lenger. Den förste, som ehr den westra, grundmurat medh it stoort torn, gammall byggning, som fillförne har warrit én kyrckia uthi.
...
Kirken er opført i første halvdel af 1100-tallet og bestod da af skib, kor og apsis. Tårnet er lidt senere, men også romansk. Kirken er opført af tilhuggede kampesten med sokler og hjørner sandsten. Tårnet er (eller har været) gennem en stor bueåbning forbundet med skibet. Opgangen til tårnet har været gennem sydmuren, som er tykkere end de andre. Skibet har krydshvælv. 1844 og 1845 opførtes korsarme. 1907 gennemgik kirken en stor ombygning, hvorved samtlige hvælv blev fjernet undtagen i apsis og tårnrummet.
...
Kirken er formentlig opført i begyndelsen af 1200-tallet og bestod af skib og kor. Senere blev der opført et våbenhus på skibets sydside, og koret blev forlænget mod øst. Skib og kor har haft hvælvinger. Tårnet blev bygget midt i 1800-tallet, og vinduerne blev udvidet. I 1870’erne blev der bygget korsarme. De store ombygninger har betydet, at det kun er skibets mure, der er tilbage af den middelalderlige kirke.
...